/>

Men man pakker jo ikke fisk ind i Internetsider…

Skrevet af lørdag 10 oktober 2009

Bookmark and Share

profilbillede-300x381xDer bli’r pakket fisk ind i det i morgen.

Den holdning kunne man ha i gamle dage når aviserne skrev noget.

Men man pakker jo ikke fisk ind i Internetsider…

Ekstrabladet har på deres website stadig fremvisning af “Skjulte videooptagelser” af Anders Bircow og det til trods for at Pressenævnet har bedt dem skrive, at der intet ulovligt er foretaget eller foregået.

(Det skrev EB på en måde også…. men fik du øje på det?)

For læseren skal det oplyses at historien stammer fra EB’s muldvarpe-historie, hvor de i over en måned prøvede at afsløre ulovligheder.

Der omtales et forretningskoncept som er  lovligt og  anerkendt i mere end 80 lande – Det er hustruens forretning, hvor det bl.a. er handel med hudpleje,  sundhed og andre dagligvarer – over internettet i samarbejde med producenten Amway.

Den omtalte video er fra et offentligt møde (altså ikke noget hemmelighedskræmmeri) hvor folk kan få information om Amways produktlinier og forretningsmulighed. Firmaet har været godkendt og etableret i Danmark i mere end 10 år.

Det er ikke noget hvervemøde og ikke noget salgs møde.  Der er mig bekendt ingen der får et Amway nummer under et sådant møde.

På spørgsmål fra muldvarpen om indtjeningsmulighederne for en Diamant (et meget højt niveau med kæmpe omsætning) svarer AB, at minimum for en kvalificeret Diamant siges at være 500.000 kr. Dette udsagn kommer på personlig opfordring og blir ikke brugt som “lokkemad” til det generelle møde. Man ønsker netop IKKE  at give folk indtryk af, at en sådan forretning er et knips med fingrene.

De tal, som bliver sagt i videoklippet er altså ude af sammenhæng, men faktisk korrekte, til trods for at de tager Amways direktør til indtægt for at have benægtet det, og dermed give læseren indtryk af at AB lyver og lover for meget – det var endnu en forvanskning. Det har Amways direktør ikke gjort.

Tilmed har EB en påstand om at man iflg Amways egen beregning skal omsætte for 2,5 mill. kr. for at tjene 15.000 krfuldstændig forkert – regneeksemplet viser 158.000 kr i omsætning der giver 15.000 kr i indtægt – hvorfor ikke sætte sig ind i det først. De havde over en måned til det og blev inviteret til kurser.  Artiklen skrevet af Heine Jørgensen, som slet ikke var muldvarpen.

Lovligheden har altid interesseret mig og der gik da også et år før jeg var helt sikker – sikker på at diverse internet-påstande ikke var noget jeg kunne genkende. Det er således også betryggende, at Statsadvokaten har været inde og undersøge konceptet og der er ikke fundet noget ulovligt. Ligesom pressenævnet også har bedt EB skrive at AB ikke foretager sig noget ulovligt.

Når man arbejder med en Amway forretning skal den danske lovgivning følges.

Og SKULLE Amway have været et ulovligt foretagende, så må læsere med sund fornuft da nemt kunne se, at det da var blevet lukket forlængst med den omtale der har været af konceptet!

p.s.:  Et journalistisk kuriosum: Ekstrabladet gjorde en del ud af at man ikke kunne tjene penge på en Amway forretning…. hvorledes det hang sammen med overskriften “tjener fedt på fup” står hen i det uvisse.

p.s.: Der er visse Multi Level Marketings firmaer, der kræver stor startkapital. Penge man egentlig kun får varm luft for….. Her er der tale om indbygget pyramidespil, hvor det hidtidige netværk tjener penge på underskriften og ikke på produkterne.
I Amway tjenes, der kun penge, hvis der er en omsætning af varer!