/>

Berlingske fejler igen!

Skrevet af tirsdag 13 april 2010

Bookmark and Share

Jeg har selvfølgelig ikke læst Berlingske her til morgen, eftersom jeg ikke vil læse dårlig journalistik, så jeg kender ikke Berlingske Business trykte forside fra tirsdag den 13. marts 2010, da min telefon ringer ved middagstid og i den anden ende af røret hører journalist Morten Johnsen stemme. Han spørger mig om jeg mener at bagmandspolitiet dyrker klapjagt på mig eller hvad jeg mener om dem – jeg spørger journalist Morten Johnsen om han har nogle konkrete spørgsmål, hvilket han ikke har, hvorefter samtalen afsluttes med, at så har jeg ingen kommentarer. Belært af erfaring, så ved jeg at journalist Morten Johnsen alene ringer til mig for at få et alibi for at kunne skrive i en artikel om mig og skrive, at han har talt med mig. Han kunne aldrig drømme om at give mig en mulighed for at komme med min version af historien. Jeg går ind på business.dk og kan se at jeg er på forsiden, og minsandten, om journalist Morten Johnsen skriver “Det er ikke lykkedes i går at få en kommentar fra Steen Bryde”. Han har ikke kontaktet mig i går og har alene den frækhed at ringe mig op efter at artiklen er trykt og på gaden. Jeg ville ikke skrive dette her hvis det var en engangsforteelse – det er standard – for journalist Morten Johnsen.

Journalistarbejdet er ren skrivebordsarbejde og formentlig alene opbygget på baggrund af et anonymt tip fra nogen, som har tavshedspligt. Overskriften er “Bagmandspoliti i ny sag mod  Bryde”. Jeg har ikke kendskab til en ny sag og jeg ringer lidt rundt for at høre om andre kender til en ny sag, hvilket jeg ikke kan få bekræftet. Jeg læser selvfølgelig også artiklen. I min gennemgang støder jeg så på fejl på fejl. Første fejl er at han nævner en tidligere partner til mig ved navn, selvom han er underlagt navneforbud. Anden fejl, som let kunne have været kontrolleret, er at min tidligere partner og jeg skulle have solgt nogle ejendomme og selv taget pengene i vores egne lommer, op til vores konkurs. Det kan vi ikke have gjort eftersom vi ikke solgte nogle ejendomme op til vores konkurs. Tredje fejl er at han skriver at Jyske Bank var med til at fælde mig da jeg gik konkurs. Eftersom journalist Morten Johnsen selv overværede retsmødet i Sø- og handelsretten den dag, så kan han ikke huske at det alene var en Roskilde Bank der begærede konkursen, for kr. 18 mio., der var pantsikret i 2 fuldt udlejede erhvervsejendomme. Artiklen peppes så op med en masse postulater og sammenblandinger med alt muligt andet, som det rene genoptryk i 17. oplag.

Hvorfor så hidse sig op over disse fejl og over en journalist, der 100 gange før har skrevet om mig, og i øvrigt intet nyt bringer. Det er der nogle gode grunde til. Jeg forsøger at genskabe mig en virksomhed og tilværelse, og når jeg bliver beskyldt for at have været uhæderlig, så er det ikke befordrende for det jeg bygger op. For det andet er det journalistiske arbejde ikke eksisterende og uanstændigt og endelig for det tredje, forsøger han at fortælle læseren at han har kontaktet mig – uden held. Hvis han havde fået fat i mig, altså forsøgt at fange mig, så havde han jo ikke kunne skrive sin artikel, for jeg havde jeg kunne pille den fra hinanden. Men når det nu var så belejligt at han mente at kunne huske at han havde prøvet at kontakte mig, så kom alibiet jo på plads – han fik sin forside, og læserne fik en løgnehistorie.