/>

Brug af anonyme kilder

Skrevet af torsdag 15 oktober 2009

Bookmark and Share

I Danmark har vi haft en indgående debat om brug af anonyme vidner. “Man skal dog kunne se, hvem det er der taler grimt om en” er grundtanken, idet man først når man kender afsenderen af angreb kan sige, om der er en anden grund til vedkommendes ord. Han kan være en kones exkæreste, en forsmået ægtemand eller lign, der vil straffe dig.

Derfor er det svært at indføre i Danmark. men i pressen lever anonyme kilder i bedste velgående. Der er for det meste en stor etisk overvejelse før man bruger en anonym kilde, der kan være tale om så væsentlige historier, at historien bør skrives – men indimellem går det galt med de anonyme. Og tit er det næsten blevet en daglig begivenhed.

Husker du f.eks. disse sætninger:

Ifølge diplomater, en diplomat betegnede…

En betjent fra finansministeriet påstår

Markedsanalytikere siger…

Børsmæglere siger..

Amerikanske iagtagere…

Flere øjenvidner sagde…

Det hævder tyske sikkerhedskilder…

I justitsministeriet siger man…

I inderkredsen betegnes han som…

Folk, der er tæt på sagen siger, at…

Eller såmænd den helt almindelige AVISEN ERFARER AT….

Ingen af stederne aner vi hvem der er der siger, hævder, betegner, erfarer – og nogle gange er det måske ikke historier, der er væsentlige nok til at bruge denne betegnelse. Det er op til læseren at vurdere.

Også i sladder bruges anonyme kilder ofte:

Vidner siger,
Venner udtaler (husk ALTID at venner IKKE udtaler sig om deres venner til et ugeblad)

Hvad du vil tro er op til dig.