/>

Hvem skriver for KanDetPasse?

Skrevet af fredag 16 oktober 2009

Bookmark and Share

jeppe2På “Kan Det Passe” kan oprettes personer eller virksomheder, der er i offentlighedens søgelys. Vi definerer det bredt – lige fra en lokal kommunekandidat i Hjørring, der skal kunne  svare på indlæg i Nordjyske – til kendte skuespillere der næsten dagligt er i pressen.

På åbningsdagen havde vi rundet 200 oprettede brugere! Det er ret mange og det viser, at folk føler der er behov for at svare for sig.

Vi offentliggør ikke hvem der er oprettet! Siden ønsker ikke at promovere sig på den måde, men ønsker at vokse sundt og seriøst. Selvom man er oprettet på KanDetPasse.dk kan det jo godt være, at man først ønsker at skrive noget senere – eller hvis man en dag udsættes for en historie, som man finder krænkende eller forkert.

Derfor lader vi det være op til dem der er oprettet, hvornår de ønsker at skrive og dermed vise at de er del af projektet.

De oprettede er et bredt udsnit af brancher:

Vi har politikere, skuespillere, sangere, reality-stjerner, kunstnere, foredragsholdere, forfattere, presseafdelinger med flere..

Det giver ganske givet med tiden en spændende side, idet der er stor forskel på den presse en politiker og en reality-stjerne møder. Stor forskel på artiklernes form, målgruppe og emne. Og vi glæder os til at se siden vokse med spændende indspark fra disse.

Skulle du selv være i søgelyset – har du stukket næsen frem og fået den i klemme, har du anekdoter eller historier om pressen du gerne vil fortælle – så skriv til jeppe@soe.dk og bliv oprettet. Det er gratis både at bruge og læse på siden.

/Søe