/>

Ja, det er da en møgsag

Skrevet af tirsdag 14 november 2017

Bookmark and Share

I forbindelse med en udsendelse på TV2, hvor en række anklager rejses mod KL har de sendt dette svar ud til udsendelsens påstande. Som vanligt er det op til dig, kære læser, at finde ud af hvad du vil tro på – men mediernes version bør aldrig stå alene…

Hermed den anden side af sagen:

——- Fra KL facebook-side ——

JA, DET ÉR EN MØGSAG!
TV2 viser i aften kl. 20.00 udsendelsen ’En rigtig møgsag’, som ifølge optakten handler om overforbrug i KL.

Lad mig starte med at slå fast: Det ér en møgsag. Helt ubetinget.

Når det er sagt, så insinuerer udsendelsen en række forhold, som simpelthen er usande og udokumenterede.

KL medvirker ikke i programmet. Det har vi ikke ønsket pga. de journalistiske metoder, som Dokumentarkompagniet, der står bag dokumentaren, bruger. Bl.a. manipulation, ”springe frem fra busken”-metoder, overtrædelse af privatsfæren, brug af tendentiøs retorik, at udgive sig for at være andre, end de er… osv. Det har vi adskillige gange forsøgt at få en dialog med TV2 om undervejs, men forgæves. Og til sidst valgte vi at sige nej til at deltage.

Men det er ikke ensbetydende med, at KL og jeg selv ikke vil udtale os. Tværtimod. Det har jeg og andre fra KL gjort adskillige gange de sidste par måneder, det gør vi i disse dage, og det vil vi fortsat gerne.

Her vil jeg prøve at redegøre for de påstande, der fremsættes i udsendelsen.

SAGEN:
KL havde for et år siden en intern sag, som førte til, at en medarbejder sagde sin stilling op med udgangen af den følgende måned i forlængelse af nogle interne undersøgelser og flere møder med direktionen, og at en anden efterfølgende blev afskediget.

Personalesager kan vi jo som udgangspunkt ikke omtale i detaljer. Ikke fordi vi ikke gerne vil, men fordi vi ikke må. Nu har den afskedigede medarbejder, som var en vicekontorchef, så imidlertid valgt at udtale sig, og dermed brudt tavshedsklausulen i sin fratrædelsesaftale. Så dén sag har vi valgt at svare på spørgsmål til, når medierne spørger i disse dage.

VAR DER ET OVERFORBRUG I KL?
Der har i ét kontor i KL været en tidligere medarbejder med en adfærd, som er helt uacceptabel. Det drejer sig om en uhensigtsmæssig rejseadfærd og nogle andre forhold, som jeg ikke kan kommentere på, fordi vi fortsat opfatter dette som en del af fortroligheden i en personalesag. Men et element, som vi har vurderet, vi godt kunne kommentere på, var indkøbet af alt for dyre Mont Blanc kuglepenne som arbejdsredskab til medarbejderne i kontoret. Denne adfærd kan og skal ikke forsvares. Det er jo i hegnet ift. KL’s retningslinjer – og i forhold til den adfærd, der er i resten af KL.

Det, der er foregået, har også fået konsekvenser. Ud over, at den pågældende medarbejder ikke er i KL længere, så har vi strammet vores centrale styring. Vi har ansat en vicedirektør med det samlede ansvar for alle interne funktioner, og vi har oprustet controlling-funktionen. Vi har gået vores retningslinjer igennem, samlet og tydeliggjort dem, og vi har ændret i vores rejseafregning, som ikke længere er baseret på udbetaling af diæter. Vi har gravet i bilag, lavet krydstjek og gået systemer igennem – og vi har ikke fundet tilsvarende eksempler i resten af huset.

Udsendelsen er med andre ord IKKE udtryk for en praksis eller kultur i KL, men omhandler et konkret eksempel på forkert adfærd ét sted i huset. En adfærd, som øjeblikkeligt blev stoppet i 2016.

KL har valgt at politianmelde den pågældende medarbejder. Det skete midt i september i år, da vi ændrede en tidligere beslutning om ikke at anmelde, fordi der i forbindelse med vores fortsatte undersøgelser af sagen dukkede nye oplysninger op. Jeg kan desværre ikke gå nærmere i detaljer om, hvad dét gik ud på – på grund af navneforbuddet. Som bekendt er personalesager og straffesager en type sager, der er omgærdet af meget restriktive regler, der begrænser muligheden for at oplyse detaljer til pressen. I dette tilfælde har retten konkret nedlagt et navneforbud, og det overholder vi selvfølgelig. Jeg har mødt den påstand, at KL skulle have ønsket navneforbuddet, men dét er altså absurd. Dels er det en alvorlig sag at politianmelde, og dels er det jo i den grad ikke KL’s interesse at være forhindret i at kunne forsvare sig mod programmets insinuationer i detaljer pga. navneforbuddet.

UKORREKTE PÅSTANDE I UDSENDELSEN:

PÅSTAND 1: KL KENDTE TIL UREGELMÆSSIGHEDERNE OG REAGEREDE IKKE
Det påstås i udsendelsen, at direktionen i KL kendte til uregelmæssighederne uden at reagere. Det er ganske enkelt forkert. Da vi fra en medarbejder i kontoret fik kendskab til forhold, der var over stregen, i efterårsferien sidste år, reagerede vi øjeblikkeligt. Det er korrekt, at der gik omkring en måned, før den senere politianmeldte medarbejder forlod KL. Det skyldes, at sagen – naturligvis – skulle undersøges. Vi sender ikke medarbejdere hjem uden at have et grundlag for det. Der skal foreligge konkret dokumentation.

Det er også korrekt, at der tidligere har været en opmærksomhed på omkostningsniveauet i det pågældende kontor. Det har der også været handlet på. Men et højt omkostningsniveau er jo ikke det samme, som at der afholdes udgifter, som ikke må afholdes. Og nu må vi jo desværre konstatere, at omkostningsniveauet ikke bare var højt – det var “over stregen”. Det er selvfølgelig frustrerende i dag. Når jeg ikke kan være mere præcis her, skyldes det igen, at der er tale om en tavshedsbelagt personalesag.

PÅSTAND 2: KL’S BESTYRELSE BLEV IKKE ORIENTERET OM SAGEN
I programmet påstår et tidligere bestyrelsesmedlem, at KL’s bestyrelse ikke har været ordentligt orienteret om sagen i det år, den nu har stået på. Dette er ikke korrekt. Bestyrelsen er blevet orienteret meget detaljeret på i alt 6 af de månedlige bestyrelsesmøder gennem det seneste år – i nogle tilfælde mundtligt og i nogle tilfælde skriftligt. Og der har været sendt adskillige fortrolige orienteringsmails undervejs. Det er korrekt, at det pågældende bestyrelsesmedlem har ønsket konkret indsigt i detaljerne i især den ene af personalesagerne. Men eftersom det forudsætter ønske fra et flertal i bestyrelsen at give indsigt i personalesager, så har vi ikke haft mulighed for at efterkomme dette ønske. Den praksis har vi for at beskytte vores medarbejdere.

PÅSTAND 3: VICEKONTORCHEFEN BLEV FYRET, FORDI HAN PÅPEGEDE UREGELMÆSSIGHEDER
Programmet refererer flere steder til en tidligere vicekontorchef i KL. Han har selv valgt at bryde sin tavshedspligt, og derfor kan jeg også godt gå lidt dybere i detaljer om hans sag – selvom der stadig er tale om en personalesag. Den pågældende vicekontorchef blev afskediget ca. to måneder inde i sagsforløbet.

Det var – i modsætning til hvad TV2’s program postulerer – ikke vicekontorchefen, men en anden medarbejder i KL, der sidste år i efterårsferien adviserede direktionen. Men det er korrekt, at vicekontorchefen også, nogle dage efter direktionen var adviseret, skrev til direktionen om det, han anså for brud på KL’s regler og retningslinjer. Det opfattede vi dengang – og gør stadig – som et udslag af, at han følte jorden brænde under sig, da en kollega gik til ledelsen. Der blev indledt en afskedigelsessag i forhold til vicekontorchefen – ikke fordi han råbte op, men fordi han havde medvirket til flere forhold, som i hans egen udlægning havde en karakter, han oplagt burde have sagt fra over for. Og jo helt klart underrettet ledelsen om langt tidligere.

Så med den viden direktionen fik, kunne vicekontorchefen efter vores opfattelse ikke fortsætte med at rådgive kommuner om en forvaltningspraksis, som han ikke selv fulgte.

PÅSTAND 4: KL’S ADMINISTRERENDE DIREKTØR SLØSER MED KL’S MIDLER
Programmet går også i detaljer omkring mig og mine personlige forhold. Bl.a. beskriver programmet, at KL har betalt afbestillingsgebyret for 2 billetter til OL i Rio i 2016 for min kæreste og jeg.

Det er helt i overensstemmelse med KL’s praksis og retningslinjer, at direktionsmedlemmer kan deltage i repræsentative formål med en ledsager. Men jeg valgte at aflyse turen, fordi jeg – da jeg så billetprisen – syntes, den var for dyr til, at jeg ville forsvare det. Billetterne kostede i alt 77.000 kr. Og det kostede 7.000 kr. at afbestille dem. Et højt afbestillingsgebyr, det er jeg helt enig i. Det kan flyselskabet sikkert bedre forklare. Men altså ja, turen var dyr, og uanset at den holdt sig inden for retningslinjerne, så ville jeg ikke afsted til den pris.

PÅSTAND 5: KL HAR ET UHENSIGTSMÆSSIGT FORHOLD TIL ADVOKATFIRMAET NORRBOMVINDING
Udsendelsen ser også kritisk på KL’s forhold til advokatfirmaet NorrbomVinding. Vi har over 2,5 år betalt ca. 13 mio. kr. i honorar til advokatfirmaet. Så det er et advokatfirma, som vi benytter os af i mange tilfælde. Og vi har også anbefalet kommunerne at bruge dem i nogle tilfælde; især fordi de har en særlig ekspertise inden for personale- og arbejdsmarkedsjura. Det er vigtigt for os og kommunerne at have den bedst tænkelige rådgivning på de mange og ret svære sager, vi har på det her område. Men kommunerne er selvfølgelig ikke tvunget af KL til at benytte et bestemt advokatfirma. Det er kommunen/kommunalbestyrelsen selv, der suverænt bestemmer den slags. Hvis der er kommuner, der har haft en anden oplevelse, så vil vi meget gerne i dialog med dem om det. I forlængelse af denne sag har vi iøvrigt igangsat en markedsafprøvning ift. vores eksterne juridisk assistance for at sikre, at vi får den bedste kvalitet til den bedste pris.

Det er også NorrbomVinding, der har rådgivet os i det forløb, vi havde i forbindelse med de omtalte personalesager, samt fungeret som juridisk rådgiver i andre spørgsmål i den periode, hvor vi ikke kunne trække på vores egne jurister. Udgiften er samlet 1.947.500 kr. I programmet sættes der spørgsmålstegn ved det fornuftige i at benytte NorrbomVinding i en sag, de selv er en del af. Det er en påstand i programmet, som vi ikke genkender. Vi havde i forbindelse med den sag behov for juridisk bistand, og direktionen valgte NorrbomVinding, fordi vi vurderede, at det var dem, der kendte huset bedst qua det mangeårige samarbejde, og fordi der netop var et par komplicerede personalesager involveret. Men vi havde selvfølgelig hellere været denne udgift foruden.

En del af programmets påstande vedrørende KL’s samarbejde med NorrbomVinding, knytter sig til min skilsmisse. Jeg må indrømme, at det generer mig, at mit privatliv skal udbasuneres for åben skærm. Og jeg forbeholder mig retten til ikke at gå i detaljer om mit privatliv. Men lad mig slå det helt fast: Selvfølgelig betalte jeg selv den fulde pris for den advokatbistand, jeg modtog i forbindelse med min skilsmisse. At jeg brugte det advokatfirma, som KL også bruger, er ikke i sig selv problematisk. Det ville være det samme som at sige, at man ikke som ansat må bruge samme bank, revisor, tømrer, blikkenslager osv. som sin arbejdsplads. Det er jo ikke rigtigt. Jeg blev af en journalist spurgt, om jeg ville vælge samme advokatfirma en anden gang, og til det er svaret, at jeg ikke planlægger at blive skilt igen, så det har jeg ikke overvejet.

PÅSTAND 6: KL HAR YDET PERSONLIG, JURIDISK RÅDGIVNING TIL CARL HOLST:
Udsendelsen påstår også, at KL har ydet personlig juridisk rådgivning til folketingsmedlem Carl Holst i forbindelse med sagen om hans brug af rådgivere, engelskkurser, medietræning m.v. i sin tid som formand for Region Syddanmark. KL havde ift. dén sag en helt legitim og meget offentlig interesse i at forhindre at der blev skabt præcedens for snævrere rammer for borgmestre. Advokatfirmaet Kromann Reumert havde for Region Syddanmark udarbejdet et notat om sagen, som kunne få den konsekvens, at der ville blive indført uretmæssige og uhensigtsmæssige bindinger på borgmestrenes virke – fx ved at begrænse deres adgang til engelskkurser, avis- og tidsskrifthold og vigtigst: ved at knæsætte, at man kun må få hjælp til skrivning af taler på ens eget faglige område – og dermed ikke til taler, som følger af borgmesterhvervet, men omhandler noget andet. De konklusioner i notatet var KL slet ikke enige i, hvilket vi også har meldt klart ud i medierne og har medtaget i vores dialog med Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Men jeg har selvfølgelig på intet tidspunkt beordret medarbejdere til at yde Carl Holst personlig juridisk rådgivning. Det ligger ikke indenfor KL’s virke – og interesse. De to, som beskæftigede sig med sagen, arbejder ikke i KL længere, og hvis de har ydet personlig rådgivning, hvilket jeg faktisk fortsat ikke helt kan gennemskue om de har, så må det stå for deres egen regning.

Vicekontorchefen har i forbindelse med afskedigelsen tilkendegivet, at han har fået ordre om at foretage sig mere end det, vi har bedt ham om – uden han dog har fundet anledning til at underrette nogen i direktionen herom, og også uden at journalisere noget som helst. Det burde han selvfølgelig have gjort.

Jeg kan i hvert fald slå helt fast, at der ikke er foregået personlig, juridisk rådgivning i den sag på min ordre.

Jeg vil gerne til slut sige, at de oplysninger, der kom frem i forbindelse med den her sag sidste år, har rystet KL og mig selv temmelig meget. Vi har nu gennem et år haft sagen hængende over hovedet. Der har ligget et betydeligt pres på de medarbejdere, der stadig arbejder i det kontor, der har været fokus på. Og på de medarbejdere, der har været involveret i interne undersøgelser, aktindsigter osv. Det har krævet utroligt mange arbejdstimer og mange lange, tunge diskussioner, både i sekretariatet og i KL’s bestyrelse.

Jeg håber, at ovenstående redegørelse for forløbet giver et klarere indblik i, hvad der er foregået – og ikke mindst, hvad der IKKE er foregået – i KL, end udsendelsen giver udtryk for.

Det er umuligt at gardere sig 100 pct. mod misbrug. Det har nu vist sig også at være tilfældet i KL. Meget er sket i det forgangne år, mange procedurer er ændret for så vidt muligt at forhindre, at noget lignende nogensinde sker igen. Halvdelen af KL’s indtægtsgrundlag stammer jo fra kontingent fra kommunerne, og vi skal have stor ydmyghed og respekt for økonomien.

De ansatte i KL gør deres bedste for hver dag at levere den service og interessevaretagelse, som skal til – og som kommunerne med rette kan og skal forvente af os.

Tak for jeres tid!

Kristian Wendelboe,
Administrerende direktør i KL