/>

Joan Ørtings elsker – Se&Hør vil sende Joan vin og blomster

Skrevet af fredag 16 oktober 2009

Bookmark and Share

Joan ¯rtingJoan Ørting, sexolog og brevkasseredaktør, er ganske åben om sit sexliv. Det ligger jo i jobbet.

Hun har tidligere fortalt åbent, at hun med sin mands velsignelse har en Australsk elsker ved navn Alex. Se&Hør har i denne uge en artikel, hvor de hævder at have fundet frem til denne Alex i Australien. Inde i bladet vises et billede fra Facebook af en australsk mand og så står der i overskrifterne ‘Han gi’r Joan Ørting god sex’ og ‘Alex er min elsker’. Det lyder jo som om Ørting har talt med Se&Hør og bekræftet mandens identitet, når hun ifølge dem siger “Alex er min elsker”.

Problemer er bare, at Joan Ørting ikke kender manden. Joan Ørting sagt nej til at tale yderligere med Se&Hør flere gange og bedt dem droppe historien. Kan det passe.dk har været i kontakt med Joan Ørting idag, for at høre hende om den samtale der HAR fundet sted. Hun har i telefonen bekræftet det, som allerede havde stået i et interview med hende – nemlig at hun HAR en elsker og dennes navn – men derudover har hun i en lang samtale med Se&Hør bedt dem droppe at bringe hans foto og gå ind i historien, siger Joan Ørting.

Se&Hør har offentliggjort 30 sekunder af denne samtale, og mener det er bevis på at Joan Ørting har talt med Se&Hør. Til det siger Joan Ørting: Det har jeg aldrig nægtet at jeg har, men samtalens indhold var IKKE et længere interview, men derimod blot en bekræftelse af de ting der VAR sagt til et andet medie allerede – og en lang bøn om ikke at gå længere med historien, som f.eks. at bringe et privat billede mv. Den del af samtalen har har Se&Hør ikke offentliggjort. “Det synes jeg de skulle gøre”, siger Joan Ørting. “Bring dog hele telefonsamtalen, så folk kan høre hvordan i presser folk”.

Det var Ekstra Bladet der kom Joan Ørting til hjælp, omkring det forkerte foto, hvor hun til bladet siger: “Jeg har aldrig set ham før. Det er helt åndssvagt. Jeg aner ikke, hvor de har deres oplysninger fra. De har kontaktet mig flere gange i løbet af den seneste uge, men jeg har nægtet at medvirke, og bedt dem droppe historien”. Citat fra ekstrabladet.dk – se deres historie her

Se&Hør bringer altså historien uden at have talt med Joan Ørting om bekræftelse af billede og yderligere oplysninger end det fra den gamle historie – og Alex ikke er den Alex, men bare en tilfældig australsk mand ved det navn, så er hans billede nu i et dansk ugeblad – vi må håbe han ikke har kone og barn.

På Se&Hørs hjemmeside står mange af ugens netop udgivne historier, men de har undladt at bringe artiklen om Joan Ørtings elsker online. Det ændrer dog ikke på, at forsiden kan ses i alle danske butikker ugen ud.

Til BT siger Se&Hør’s nye chefredaktør Kim Henningsen således: “En klar bommert fra vores side! Vi er selvfølgelig stadig på sagen, når vi nu har kvajet os, så skal vi jo hurtigst muligt have fat i den rigtige mand. Det er jo virkelig uheldigt, at der findes to mennesker med næsten samme navn og bopæl. Vi har været i god tro og håbet, at det var den samme person, men det var det altså ikke. Hun får en buket blomster og en god flaske rødvin som undskyldning. Vi kan godt finde ud af at sige undskyld, når vi har kvajet os,« siger han. (Citat sagt til BT)

Joan oplyser telefonisk til KanDetPasse at hun har fået en opringning fra chefredaktøren på Se&Hør der ville sende hende vin og blomster og lige ville høre adressen det skulle sendes til. Joan Ørting afviste at modtage noget fra Se&Hør og har sat en advokat på sagen. Se&Hør sagde derudover, at de undskyldte at de havde sat den forkerte mand i ugebladet – og at nu HAR de fundet den rigtige Alex, som de nu sætter i om en uge.

De siger altså “undskyld vi fandt den forkerte, nu har vi den rigtige”.

Må vi henvise til de presseetiske regler:

1) Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Er det KLAR ALMEN INTERESSE at se den elsker Joan har valgt at få ind i sit privatliv?

/KanDetPasse.dk