/>

KENDER DU DET, NÅR PRESSEN TAGER FEJL?

Skrevet af torsdag 18 december 2014

Bookmark and Share

– Du er til en fed koncert og helt oppe at køre. Du kommer hjem og ser medierne, som sabler koncerten ned.
– Du er til demonstration på rådhuspladsen, og synes det gik roligt og fint, kommer hjem og læser i medierne, at der var ballade og uorden.
– Du er til en festival, et loppemarked, et møde eller et foredrag – og dagen efter læser du en virkelighed i medierne, der slet slet ikke passer, med det du oplevede.

Jeg bliver så vred, hver eneste gang jeg selv opdager det. Og jeg reagerer altid på det, ved at skrive til journalisten bag historien eller redaktøren. Det er der kommet mange rettelser ud af, i tidens løb. Også i dag.

HAR DU PRØVET AT OPDAGE EN FEJL?
Jeg kommenterer næsten dagligt pressen – især de historier, som jeg selv har indsigt i. Eller hvor jeg var tilstede, og derfor ved, at virkeligheden var anderledes. Men jeg tror enhver af jer kender det:
I ser et indslag i nyhederne, der handler om noget i virkelig VED noget om, har indsigt i – og bagefter sidder i skuffede tilbage og tænker, journalisten har da slet ikke været der? Sat sig ind i det? Forstået det? Jeg tror alle har oplevet det.

Spørgsmålet er så, hvorfor vi tror på det indslag, der kommer bagefter.

Det handler om noget, vi ikke ved noget om – og straks tror vi på det og begynder at kommentere, som om DET var sandheden. Men jo flere, der er tilstede til et arrangement, og slet ikke kan genkende pressens beskrivelse, jo flere får journalistlede. Forståeligt nok.

NYHEDER ER EN VARE
Jeg tror folk har fattet for længst, at medierne er pressede på pengepungen. Det er mere og mere tydeligt. Eneste varer de har på hylderne er hårdt skårede historier, der måske ikke er helt som i virkeligheden, men med sikkerhed bliver delt. Nyheder er blevet en vare, som man pakker lækkert ind, så vi køber den pamflet det strikkes sammen til, eller klikker forargede på en historie og trykker DEL.

Jeg har fået nok. Det fik jeg allerede, da jeg sagde op som nyhedsvært i 2000, og siden har daglige eksempler på sandhedsfordrejning vokset i antal og styrke. Jeg holder 60 årlige foredrag om emnet – og de fleste kan desværre genkende billedet. Alligevel deler de lystigt historier, som de mener beskriver noget, der er tæt på virkeligheden. Vores kritiske sans er lagt på hylden, sammen med fordybelse og respekt for dem, vi ikke forstår.

NÅR VIRKELIGHEDEN ER FOR KEDELIG!
– Jeg bliver vred, når jeg ser åbenlyse skuespil for åben skærm. Når f.eks. Morten Spiegelhauer render rundt og laver teater for at få os til at forstå en historie, der meget ofte ikke hænger helt sammen eller er direkte forfejlet eller tynd.
– Jeg bliver harm, når de såkaldte krigskorrespondenter lister ned af veje i Bagdad og fortæller til kameraet, at denne vej er farlig at gå på. Hvorfor så ikke lade være med at gå der? Hvorfor friste skæbnen? Fordi folk elsker at korrespondenter sætter deres liv på spil, for at bringe os nyhederne. Så er nyheden lige meget, det handler om vores egen danske helt/heltinde.
– Jeg bliver rasende, når journalistiske eksperter kaldes kommentatorer og tydeligt viser, at de har dårlige anonyme kilder – eller er for nemme at narre. Og endda får lov at sætte dagsordenen, da de både kommenterer og skriver den “neutrale” artikel.

Og jeg bliver faktisk ked af det, når nuancer og fordybelse – ja sågar fakta – ikke spiller en rolle i den efterfølgende debat.

SELFIE MED EN ROCKER
I går var jeg til debat med Brian Sandberg. Arrangementet var skabt af VU Aalborg. Da pressen allerede på forhånd havde kritiseret mødet, tog jeg derind for at se, hvordan det ville blive dækket – og om noget som helst af det, der var indholdet, ville blive fortalt videre. Jeg samler på den slags til mine foredrag, og er ved at skrive en bog – som i dag blev et kapitel længere.

Jeg havde en fortryllende aften – men en endnu sjovere dag i dag.

Lad mig begynde med aftenen. Brian Sandberg kom ind med et TV hold i rumpen, der er ved at lave en dokumentarfilm om ham til TV2. Derudover var Ekstra Bladet i salen, som jo er dem der udgav hans bog. Ekstra Bladet gik dog, så snart der var pause, og fik altså ikke debatten med – ej heller undersøgt ordentligt, hvem den 14 årige pige, som de dagen efter hængte ud, var.

Brian Sandberg kan man mene præcist om hvad man vil. Tror vi på grundloven, har han udstået sin straf – og blev frikendt i en retssag til samlet 46 millioner kroner, hvor der nu kommer en erstatningssag. Alene historien om denne sag er spændende at lytte til for nogle, der måske en dag vil være i politik, da man her fik nogle juridiske holdninger med på vejen.

FÆNGSEL KAN SKABE ROCKERE
Mest interessant var dog beskrivelsen af Brian Sandbergs opvækst, som endte i fængsel. Og EFTER denne dom, gik han ind i klubben. Der var lærdom til de unge VUere om, hvordan straf virker og hvornår man er modtagelig for at blive skubbet en anden vej. Med Brian Sandbergs egne ord: “Havde jeg vidst, hvor slemt dette liv ville være, havde jeg valgt en anden vej dengang”.

Derudover talte Sandberg om, hvorfor han ikke mener den nuværende politik på området virker, selvom den er “en forstærket indsats”. Han er sofavælger, men har altid stemt enhedslisten. Han visiteres mange gange om måneden – og det giver 1700 kroner i erstatning hver eneste gang, da de ikke finder noget, og det giver jo en fin månedsløn fra staten. Sådanne ord læser vi sjældent i medierne, vi hører dem kun, når vi står ansigt til ansigt med de ting, vi ikke fatter- og kan spørge ind. DET var hvad VU ville, og DET var hvad VU fik ud af det.

HÆNGER 14-ÅRIG PIGE UD FOR AT LAVE LEKTIER
Dagen i dag har været ekstremt morsom. Det startede med en artikel i Ekstra Bladet, som altså var tilstede de første 45 minutter. Artiklen havde selvfølgelig ikke meget af indholdet med, da det kun var optakten de så – og derfor kunne de ikke finde noget, der gjorde artiklen spændende. Udover en enkelt ting: Folk fik taget BILLEDER med Sandberg.

Der stod i dagens avis – og på nettet – at “VU-kvinder stod i kø for at blive fotograferet med Sandberg”. Det er sludder og vrøvl.

På billedet hænger avisen en 14-årig pige ud, som var taget fra Hjørring til Aalborg, fordi hun er ved at skrive en opgave i skolen om bandekriminalitet – og derfor syntes hun, at det var en god måde at bruge lidt fritid på, at høre mere, så skolearbejdet kunne forbedres. Hun er ikke i VU – hun er en af de 70 der kom udefra med billet, ligesom jeg selv. I pausen var nogle få af dem udefra oppe og få taget et billede, heriblandt pigen på 14 år, der ville have det i hendes rapport. Det kan man da ikke kritisere VU for – med mindre man mener, der skulle være et hegn mellem publikum og Sandberg, så ingen kunne gå frit rundt i pausen? Ingen VUere lod sig fotografere, ikke en eneste udover de pressebilleder der blev taget til omtale af arrangementet. Både VUerne og et byrådsmedlem tilstede i salen var ekstremt kritiske og gav – især efter pausen – i en fri debat Sandberg modspil, så det klodser. Det gav en meget levende og lærerig debat.

EKSTRA BLADET RETTEDE
– JEG VENTER STADIG PÅ RESTEN
Nyheden om at VU-Kvinder havde stået i kø, sætter hele den fantastiske aften i et andet lys. Nu var det så bare ikke sandt. Havde det været sandt, havde det været beskæmmende. Det var bare ikke sandt – og Ekstra Bladet har da også slettet det fra deres artikel igen. Det mangler Jyske Vestkysten, Berlingske, BT og Politiko stadig at gøre, omend nogle af dem har lavet endnu en artikel med forkvindens ord.

POLITIKERE SKAL KENDE VIRKELIGHEDEN
Væmmelsen stod i kø hos andre politikere, der udtalte her og der om det forfærdelige i at lytte til en rocker. De glemmer dog, at politikere jo gerne skulle sætte sig ind i en sag, før de lovgiver – og at dette faktum NETOP gør, at mange politikere tager i pusherstreet, mødes med autonome eller i forbindelse med rockerkrigen også mødtes med banderne, for at finde løsninger – ja enkelte politikere som Sass Larsen kan end ikke blive minister efter en kop kaffe, men er taget til nåde igen. Dengang forsvarede jeg også ham med næb og klør.

Jønke har talt for politiske partier og en del har endda udvist enighed med ham, da han gik i debat på Bornholms folkemøde. Men i dag ville raseriet ingen ende tage over VU, og de henviste lystigt til de mange fotos med rockeren, som altså ikke fandtes andre steder, end i Ekstra Bladet. VUs egen landsformand tog afstand, dog i pressen som måske har fordrejet ordene – men han glemmer da i sandhed, at netop denne landsformand engang var næstformand i VU Aarhus, hvor de havde nazister til et lignende møde – netop for debattens skyld. Derfor er det selvfølgelig direkte hykleri at gå efter VU for både denne formand og de øvrige politikere.

Nationen på EB.DK gik også i selvsving og kaldte den 14-årige pige en masse grimme ord, som jeg ikke vil gengive her, da jeg finder det grænseoverskridende at behandle en mindreårig på den måde – uden at kende virkeligheden. Kort fortalt mente mange hun så liderlig ud, da hun blev fotograferet med Sandberg. 14 årig pige, der skal skrive skolerapport… Velkommen til virkeligheden. Håber ikke du lærer noget af os!

DET KRÆVER MOD, AT SÆTTE ORD I VERDEN
Og dermed er ringen sluttet. Venstres Ungdom turde i går en debat, som de skal have stor ros for. Andre ungdomsorganisationer har turdet det samme, i hvert fald indtil i dag. Folket sidder her ved tasterne og kritiserer politikere for at være virkelighedsfjerne – og så kritiserer vi dem også, når de tager virkeligheden indenfor, for at kunne spørge dem: “hvad fanden er meningen”.
Nogle af os fik en del af svaret i går, I skulle ha været der. Det var I ikke, og derfor er debatten en anelse tung, da substans jo kræver, at man sætter sig lidt mere ind i sagerne, end at referere fra en artikel i en tabloidavis, som er udgiver af Sandbergs bøger.

VU ER IKKE TRÆNEDE MED SPINFOLK OG RÅDGIVERE
Ringen sluttes trist. Det er medierne der sætter dagsordenen, og den første “sandhed” spredes som en lynild fra det ene medie til det andet, uden skyggen af kritisk tilgang. Venstres unge løver er ikke trænede endnu. De har ikke spinfolk og rådgivere, og stod lidt rådvilde tilbage, med øjne som et dådyr i lyskeglen fra en modkørende valgbus. Og mens de ventede på, at det vel nok måtte stoppe af sig selv, da det var usandt – kunne mere trænede politiske modstandere køre dem over med letkøbt retorik. Nu må de stå tilbage som plukkede høns – og måske ender de bare med kun at turde holde mandagsmøder med nogle af de mest ret-linede partisoldater, lokale kandidater og så lidt gule ærter med tørt brød og valgflæsk. Ligesom alle de andre. Jeg håber det ikke, da jeg synes de udviste stort mod – og så bort fra den taktiske politiske virkelighed og kampen om signalværdier, som vi alle hader voldsomt. De turde, fordi de havde (og har) en god sag. Og skabte en god aften for 100 mennesker. Sikkert bedre for os, end for Sandberg, da han fik voldsom kritik fra alle – og ikke fik hverken honorar eller kørsel betalt. Måske blev han visiteret på vej hjem, så det alligevel blev en god aften.

IMORGEN ER DER EN NY SKANDALE
Det helt triste er, at hvor VU Aalborg måske står tilbage i lyskeglen fra en modkørende bil, har vi andre har glemt det i morgen. Der er nemlig en politiker, der kører for stærkt, glemmer et bilag, glemmer en selvangivelse, glemmer et samråd, har rost en forkert rapport, har smidt et batteri i skraldespanden, tager på ferie mens der drøftes Antarktis eller helt bliver væk fra møder. Så er vi rasende over det en dags tid – som junkfood til vores krybdyrhjerne.

I morgen er det bare den modsatte fløj, der er sure
– og dem, der er sure i dag, som må forsvare sig.

Det kaldes debat.
Det skulle være så sundt.
Wi må håv, det blir beier i morn.

/Søe