/>

Komma for Se&Hør sagen

Skrevet af tirsdag 6 december 2016

Bookmark and Share

SE & HØR – JEPPE SØE’s KOMMA!
(Opdatering, 7 dec kl 14.34 -Rygtet jeg hørte i går talte sandt. Journalist Ken B Rasmussen anker sagen og går med tys-tys kilden i retten. Turde ikke skrive det igår, da jeg kun havde een kilde – men I opdagede jo ikke, at han helt var udeladt)
De fleste kender min holdning til den sag, til den mangelfulde respekt for privatlivets fred og den pamflet i almindelighed. Det skal dog ikke skygge for redeligheden i juraen og ønsket om at “komme videre”. For nogles vedkommende vil jeg såmænd gerne sige velkommen indenfor.

Den eneste indtil videre, som fastholder at selve brugen af tystys-kilden var korrekt og at han “ville gøre det igen” er Kim Henningsen. Ham kæmpede jeg med allerede i hans tid på bladet – og jeg frastødes ganske enkelt af manglen på erkendelse! Jeg håber ikke den mand igen får job i branchen, da hans mangel på forståelse af sagens alvor gør han aldeles uegnet til at sidde på en post, hvor man dagligt skal vægte mellem ret og vrang. Han anker ikke. Jeg håber anklagemyndigheden gør, men tror det ikke.

Kasper Denager Kopping skriver her sin beslutning om ikke at anke.

Det her skriv fra Kopping er en af de bedre baggrunde/beskrivelser der er givet fra de anklagede i Se&Hør sagen. Begrundelsen er forståelig. Kopping lægger sig klædeligt fladt ned i forhold til den journalistiske skandale – og jeg ønsker ham held i sprøjten herfra og tænker, at han vil tænke en ekstra gang næste gang. Han må nok også leve med, at hans kommende redaktører vil holde ekstra øje, til han har bevist sit journalistiske værd. Og som jeg læser hans mange ord, vil han også have forståelse for det.

Henrik Qvortrup har også valgt at tage sin straf for sin del af svineriet. Han fortjener en straf, og den har han også fået. Og den var IKKE kun som dommerens afgørelse alene. Det er mange år de personer har gået rundt og været uønskede her og der – helt forståeligt. Den del af straffen er også medregnet i min retsfølelse. Qvortrup er en begavelse og jeg glæder mig til igen at høre på ham. Han må leve med, at der til evig tid er noget i mig og andre, der vil tænke vores når han kommer ind på etik og moral – en del af straffen er, at folket ikke glemmer. Det samme har han budt kendisser på forsiderne med historier, der også satte hele deres liv på spidsen. Med tiden vil han få tilgivelse og må indtil da leve med de hårde udfald fra folk på hans kommentarspor.

Tys-tys kilden har tjent store summer på at udspionere og er selvfølgelig selvskreven til fængsel. Han udnyttede sin position til at fremskaffe dybt personligt oplysninger – og solgte dem kynisk videre. Væk med dig. Og må du aldrig få et job igen, hvor du får kendskab til andet end ligegyldigheder. Du har anket – og jeg håber dommen bliver skærpet.

Se&Hør var et lorteblad. Ødelagde kendte menneskers liv – og gjorde det umuligt for kendte at være private. Da jeg i sin tid var vært var Se&Hør et andet blad. Et ugeblad man samarbejdes med. Snakkede med. Og kunne snakke sig ud af, hvis de forstod at de ødelagde noget, ved at skrive om et personligt brud eller lign.
Qvortrup brød med den linje – og i min verden gjorde han i det sekund Se&Hør til et skadeligt magtmedie, der ødelagde skæbner – om så historien var rigtig eller forkert. Selvom der stadig er ugentlige ugler i mosen, har jeg en fornemmelse af at Niels Pinborg gør en hæderlig indsats for, at rette op. Der er med sikkerhed lang vej igen, da fortiden er sjældent hård – men når jeg læser svigermors blad kan jeg se, at viljen er der et sted mellem linjerne. Det undrer mig fortsat, at der er læsere til sådan noget, men der er også folk som mener rucolasalat smager godt.

Jeg stiftede sammen med Anders Bircow hjemmesiden KanDetPasse da Kim Henningsen kom til, da han var uden hæmninger. Vi gjorde det fordi der ikke dengang var et medie, hvor folk kunne forsvare sig. Det var et pressekritisk site der tog kampene for dem, der pludselig så deres privatlivs største tragedier blive til et produkt for Aller – et sted de kunne forsvare sig. I dag har de fleste gudskelov egen Facebook-side, hvor de lynhurtigt kan svare selv.

En ting var de mange ting vi skrev på kandetpasse – men jeg blev også ham, som mange kendte og ukendte kom til, når de havde brug for et råd. De ting jeg hørte var skræmmende! Jeg har haft store stærke mænd og kvinder i røret, der både har grædt i nærmest hysteriske hulk og nogle, der talte om at tage deres liv inden Se&Hør udkom. Jeg tror ikke det er en virkelighed bladet havde øje for dengang. Og jeg glædede mig over at hjælpe gode venner – og gør det stadig på ugentlig basis. Og nej, i forstyrrer aldrig.

Der er nemlig fortsat en presse, der spiller med magtmuskler. De gør det overfor politikere, kendte og overfor virksomheder og brancher. Fakta er ikke altid ønsket, når den helt gode historie lige skal ringes til bekræftelse kl 22.30. Så er løbet kørt.

Pressen er i en dødskamp på bundlinjen, det skal løbe rundt – og de har sat sig i en situation, hvor vi borgere har vænnet os til, at journalistik er gratis. Derfor bløder de fleste. Og når man bløder, er man jo netop det sårede dyr, der bliver utilregneligt. Dele af pressen er netop der. Ikke kun ugeblade og tabloidpressen – men så sandelig også dem, vi engang kaldte “de seriøse”. Ikke alle synder kan klares i #presselogen

Se&Hør-sagen var forhåbentlig et wakeup call. Som vanligt har store dele af pressen brugt kræfter på at tale om, at det kun var et Se&Hør issue. At “den slags medier” jo altid blablabla. “Den slags medier” er i dag alle slags medier! Og den erkendelse må til, for at alle forstår at sætte de filtre op, som skal sættes op. Det går ikke at tro, at “den slags aldrig kunne ske hos os”. Selv gode folk er snydt gentagne gange af forkerte historier. Eller journalister, der har solgt løgne som sandhed. Det KAN ske overalt. Og det MÅ vi vide. Ellers er vi ganske enkelt ikke vores magt værdig.

Men med mindre anklagemyndigheden anker, hvad jeg ikke ser ske – så er der sat punktum for den journalistiske del af sagen. Ikke et punktum der betyder, at vi lægger sagen bag os – det må aldrig ske – men et punktum der gør, at dem der forstår hvor sygt det pis de lavede var, må komme retur blandt os andre – med de permanente skønhedspletter de vil have resten af livet. Vi skal netop ikke sætte punktum, men et komma. Og en tankestreg.

/Jeppe Søe