/>

Konen smugler stoffer for Lundin!

Skrevet af tirsdag 20 oktober 2009

Bookmark and Share

mariann_forsideEn journalist fra Se og Hør mente at have belæg for ovenstående påstand. Nok til at trykke det i en udgave af bladet, men Peter Lundins daværende kone – Mariann Poulsen – siger selv at det er usandt. Efterfølgende måtte Se&Hør give hende undskyldning.

– Jeg ved udmærket godt, at jeg sikkert har alle ods imod mig. Enhver der læser Se&Hørs påstand, vil sikkert tænke, at den er god nok. Jeg giftede mig med Peter Lundin i fængslet og kan ikke helt selv sætte ord på hvorfor. Jeg var fascineret af et menneske, på trods, og elskede ham selv om jeg kendte til hans ugerninger. Derfor ved jeg godt, at det er mig der har sværest ved at få ørenlyd, men jeg vil alligevel gerne, at min sandhed kommer frem. Og jeg har ikke smuglet stoffer ind til Peter.

Se&Hørs historie bygger på et brev Peter havde skrevet til mig. Det kom aldrig frem til mig, men blev undervejs i systemet til tre kopier, der blev sendt til pressen. Det ene til Se&Hør. I brevet beder Peter mig rigtigt nok om at smugle noget hash ind til sig i fængslet. Det gjorde jeg ikke. Og det ville jeg aldrig gøre. På det tidspunkt hvor Peter forsøger at sende mig brevet, handler vores eneste kontakt i øvrigt om, at få underskrevet skilsmissepapirerne.

Det betyder, at Se&Hørs kilde som udgangspunkt er troværdig nok, men hele historien i øvrigt bygger på en løgn – og efter min bedste overbevisning er det rigtig dårlig journalistik, at lade alt andet end indledningen til sin artikel være baseret på opspind. At konkludere, at en opfordring nødvendigvis afføder, at jeg begår en ulovlig handling, og smugler stoffer ind i fængslet er både uetisk, inkompetent og partisk.
Som de fleste ved, er det både god skik og man har faktisk pligt til at kontakte alle parter i en historie for at lade dem komme til orde. Det undlod Se og Hør – i modsætning til hvad de skriver i artiklen.

Jeg ved godt, at jeg nok har svært ved at overbevise folk om, at det er mig der taler sandt. Jeg er udmærket klar over, at mange ser uforstående til over det der er sket.
Det gør jeg egentligt også selv.

Peters og min historie startede med en brevveksling da jeg som 15årig, ligesom alle andre, så programmet om ham på TV2 . Min fascination af den menneskelige psyke og af ham – en smuk mand, veltalende og velovervejet i sine udtalelser, fik mig til, sammen med nogle andre piger, at skrive til ham. Jeg fik som den eneste et svar tilbage og så var vores kontakt etableret. Da jeg år senere kom til Danmark, jeg boede på Færøerne dengang, var det på en eller anden måde naturligt, at besøge ham i fængslet. Og der mødte jeg Peter. Ikke den medieskabte udgave, men bare Peter. Og han kryber ind under huden på dig. Han er charmerende, velfunderet og – for mig – betagende. Han overøste mig med kærlighed, og han formår på en eller anden måde at plante en tillid og en tro i dig. Jeg kørte tit af sted fra Peter, med følelsen af at være verdens smukkeste kvinde – og det og ham, fik jeg på en eller anden måde et afhængighedsforhold til.

Alt dette ingen undskyldning. Mit ægteskab var uovervejet, men mine efterfølgende handlinger var – og er det ikke. Jeg har ikke smuglet stoffer ind til Peter, og det er vigtigt for mig at få lov til at fortælle min version. Mine handlinger har haft store konsekvenser, og når sådan en historie dukker op oveni har det store følger for både mig og de der er omkring mig. Jeg havde aldrig forestillet mig, at pressen kunne få så stor indflydelse på mit liv, men deres magt er stor. De historier der fulgte i kølvandet på min forbindelse med Peter, har betydet at jeg blandt andet blev bedt om at forlade den seminarieuddannelse jeg var i gang med, og fremstillingen af mig som menneske var fremmed og fjernt fra den jeg i virkeligheden er. Jeg forstår udmærket behovet for at skrive historien – for den er god. Men det er tydeligt at se hvordan objektiviteten ryger, og alle historier har en klar vinkel fra starten. De fleste billeder der er bragt af mig i forbindelse med denne historie ,har været af en bestemt karakter. Jeg har haft en cigaret i hånden, været træt eller fanget i et dumt øjeblik. Baggrundsinformationer om mig er kraftigt sorteret. Min fortid som frivillig i velgørende organisationer, mine studier på universitetet og mit liv som mor er vinklet eller helt udeladt.

Se&Hør havde i virkeligheden deres historie. Det var bare ikke nok, at skrive helt enkelt om et brev fra Peter. Der skulle mere til at forarge, og det blev til en historie i den fiktive genre. Usand.

Redaktionen på KanDetPasse tilføjer:
Sagen lige nu er den, at Mariann Poulsen har adviseret Se&Hør om et sagsanlæg. Reaktionen på det var, ifølge Mariann Poulsen til KanDetPasse, en offentlig undskyldning og et tilbud om 20.000 kr. i kompensation – mod at Mariann Poulsen droppede sagen. Se&Hør erkender selv, at der intet belæg var for at hævde Mariann Poulsen havde gjort noget ulovligt.

Læs Se&Hør’s dementi ved at klikke HER