/>

Nasers “sorte hegn” smadrede hans parti

Skrevet af lørdag 17 oktober 2009

Bookmark and Share

n676080995_2001732_2208Det var i høj grad medvirkende til at Ny Alliance ikke fik et jordskredsvalg. Det var begyndelsen på enden, omend der var mange andre uenigheder i gruppen af de tre musketerer der startede partiet. Se&Hørs historie om “Nasers sorte port” ændrede dansk politik midt i valgkampen, og de 7% af stemmerne, der kunne ændre hele VKO blokkens flertal, blev til ganske få.

Og da historien ramte forsiderne, og Naser Khader råbte SVIN til Qvortrup, var nedturen igang for både Naser og partiet. Naser Khader havde på det nærmeste opnået stjernestatus. I den grad støttet af medierne, der elskede denne “præmie-perker” som på fantastisk vis viste, at integration kan lykkes. Hans ord blev lov og hans handlinger i Mohammed-krisen talte for sig selv. Naser var en god mand for Danmark.

Men ingen sættes på en piedestal, uden at skulle væltes hvis han pludselig sidder for højt. Jante lever i bedste velgående. Går det dig godt, så må pressen undersøge hvorfor – der må da være et bilag der ikke er iorden, man må da kunne filme ham køre for stærkt på motorvejen, man må kunne gribe ham i en løgn? Og sker en af delele, så er det på forsiden med svinet. Det sælger aviser at nedbryde folks tro på et menneske.

Naser var igang med sin valgturne i Danmark. Den byggede primært på hans egen historie – ligesom alt andet altid har været med Naser Khader. Han var ikke bange for at bruge sine egne oplevelser og det kunne danskerne godt lide. Derfor havde Naser sammen med sin kone Bente lagt en strategi om, at han skulle på en valgturne på steder, der havde betydning for hans eget liv. Startende på Istedgade, hvor han også selv som vesterbrodreng begyndte sit danske eventyr.

Den strategi virkede. Naser var hjemme i sit stof og pressen fangede budskabet.

Men så ringede Se&Hør til Nasers pressechef Ulla Østergaard. Ugebladet havde en historie om sort arbejde på Nasers bopæl – nemlig den port, som Naser var tvunget til at bygge på grund af den store sikkerhed der var omkring ham. “Fort Knox” som han selv i spøg kaldte den. Det var “De hellige håndværkere” der stod for byggeriet, anført af ekstra-bladets bagsidejournalist Michael Jeppesen. Det gjorde selvsagt historien endnu mere krydret.

Qvortrup og Naser var venner. Det hørte op den dag!

Det blev besluttet, at Bente skulle tale med Qvortrup, da det var hende der stod for byggeriet. Hun havde på skrift, at byggeriet skulle være med moms. De byggede hegnet sammen med naboen og de priser de skulle dele var også med moms. Derfor tog både Bente og Naser det roligt. Det eneste der manglede var fakturaen fra Jeppesen, som jo først sendes ud når et arbejde er færdigt.

Om aftenen ringede Qvortrup til Bente, mens Naser var ved at forberede Ny Alliances præsentationsprogram sammen med Gitte Seeberg. Qvortrup gjorde det tydeligt, at Se&Hør ville bringe historien. “Vi bliver nødt til at bringe historien, da han er den vigtigste mand i Dansk politik” skulle Qvortrup have sagt.

Bente sagde derimod, at historien ikke var rigtig. Dette gentog hun i en halv time. Se&Hørs pointe var, at uanset om de havde bestilt sort arbejde eller ej, så var det dårlig dømmekraft at lave en aftale med et firma, der har rod i regnskaberne. (Hvor tit chekker du en håndværkers regnskaber inden du hyrer ham til en opgave i dit hus?)

Qvortrup ville ha en kommentar fra Naser, der havde hørt samtalen i rummet. Naser var vred, han stod med Gitte Seeberg, børnene, sekretæren og skulle snart på TV og svare på spørgsmål om partiet – og Bente græd mens Qvortrup var i røret. Naser råbte ordene, der blev afgørende for historien senere: “Du er et svin, du er et svin… Det er det eneste, du kan citere mig for: Du er et svin, er du”

Naser handlede i affekt. Det blev fremstillet senere, som en mand der ikke ville kunne klare stress. At en partileder skal bevare fatningen uanset hvad. Og at reaktionen var barnlig og uværdig for “den vigtigste mand i Dansk politik”.

Naser kontaktede Betina Aller, der udgiver Se&Hør, men hun kunne ikke stoppe historien. Dagen efter sendte de fakturaer og email-korrespondance til Se&Hør. Med andre ord sendte de alt, hvad man normalt som kunde modtager fra en håndværker. En kontorchef fra Told og Skat medvirkede dog i historien og sagde, at så længe en faktura ikke er betalt kan det ikke påvises, om der er fusk inde i billedet. Situationen var fastlåst.

Michael Jeppesen erkendte rod i regnskaberne og at han havde tilbagedateret nogle fakturaer, men det er jo ikke kundens problem eller noget en kunde normalt ved noget om?

31. Oktober ramte historien alle medier. “SORT ARBEJDE HOS KHADER” – Ingen holdt sig tilbage. De tog alle en Se&Hør historie helt for pålydende og bragte den som tophistorie overalt. Og intet sted troede man på beviserne. Det blev i folkemunde til, at Naser Khader havde bestilt sort arbejde og blev en offentlig joke. En presset Naser Khader kunne ikke holde styr på partiet. Lars Kolind foreslog 40% skat på fyn, anders Samuelsen roste ideen mens Gitte Seeberg synes det var tæt på medvind på cykelstierne. Ny Alliance var uden ledelse, Naser var i gulvet på grund af anklagerne for fusk. Hele pressekampagnen væltede, valgturneen blev forstyrret – og medierne begyndte nu at grave efter andre historier om Naser.

Grafittimalere malede “KLA-PERKER” på det derømte hegn i privaten, journalister kimede kampagnestaben ned med spørgsmål, nye anklager – og det tog tid at tilbagevise det hele. Vigtig tid, der skulle være brugt på at forberede sig i valgkampen. “NASER KHADER LØJ OM BØRNEFOND” var en ny historie der rullede. Foredragspenge går direkte til en fond, i hans fars navn – men der skal 250.000 til at starte en fond i Danmark, derfor stod de på en lukket konto indtil der var nok. En ganske almindelig form, men nyhedsavisen angreb og nedturen fortsatte. Da historien ikke holdt, begyndte pressen istedet at kritisere hans høje honorar for foredrag. Og historien om, at han ikke havde færdiggjort sin uddannelse som Cand Polit. Naser skulle til vælgermøde i Nordjylland, da nyhedsavisen ringede og sagde, at de ville trykke en historie om, at han ikke havde færdiggjort den uddannelse han skiltede med. De holdt fast, selvom Naser ville kunne fremvise diplomet – det kunne bare først ske dagen efter, da han jo skulle til vælgermøde. De ville dog se det omgående, da historien ellers ville køre – og de stormede hjem efter beviset og historien blev droppet. Nasers tid blev brugt på pressen og ikke på valget.

Søren Espersen fra Dansk Folkeparti deltog glædeligt i kampagnen mod Khader, da han på sin blog skrev “Set under et er det bare ved at blive for meget med al hans pynteri og småløgne”. Nu er Espersen også i familie med Qvortrup, så det er vel ikke så mærkeligt at han støtter – dog kan det undre, at politikere generelt ikke står foran folk i beskydning. Det gavner deres eget resultat at lave pressen afgøre sagerne, men det kunne være dem selv og man burde vel generelt som politiker ikke udtale sig om andres private ting? I det mindste en tanke værd.

Og alle husker nok debatten mellem Pia Kjærsgaard og Naser Khader, hvor Khader ikke kunne svare på hvad 40% af 20.000 kroner er. Han klarede debatten frygteligt og talte usammenhængende. Salen var proppet med folk fra DF, da det var deres arrangement – og hende i sweateren der blev ved at udspørge Naser var kasserer i den kreds, hvor Pia Kjærsgaard er opstillet. Han var færdig. Lige inden det debatmøde havde Se&Hør passet ham op udenfor hallen, fordi de havde fundet en snedkerregning fra Bentes lejlighed, der ifølge dem skulle være sort – en historie til ugen efter. Regningen var dog med moms. Men presset var blevet for stort med sladder, løgne, bedrag, angreb på anstændigheden og konstant PET agenter der fulgte ham i privaten og offentligheden. Naser kunne ikke mere og koncentrerede sig kun om personangrebene – det samme gjorde vælgerne. Slaget var tabt og det endte med 5 mandater.

DER VAR selvfølgelig tusinde andre ting der gik galt i partiet. De fleste har nok set dokumentaren om Ny Alliance, de tre musketereres uenigheder, de 40% på fyn, pressechefens rolle og kampe om strategier – og en politik, der ikke var på plads endnu, da valget blev udskrevet. Men det er uomtvisteligt, at pressens historie om “den sorte port” satte en lavine igang.

Hvem der har ret – og hvad der er i orden – er op til vælgerne, seerne og læserne at afgøre. Se&Hør har pressenævnets ord for, at det var iorden at bringe historien. Der står nemlig at det ikke kan bevises, at Naser anede der var sort arbejde på bopælen. Ansvaret var hos Jeppesen og ikke hos Naser. Men overskriften “SORT ARBEJDE HOS KHADER” sender et signal som danskerne forstod som Naser havde bestilt arbejdet. Og med få uger til valget, var det en krydsflyttende nyhed.

/Jeppe Søe

(Skrevet udfra personlige samtaler med Naser Khader, dokumentaren om Ny Alliance, bogen om Naser Khader og personlige observationer under valgkampen)