/>

FAQ

Hvorfor har I lavet KanDetPasse.dk?

Der er brug for KanDetPasse fordi flere og flere der er i pressen oplever, at den stigende konkurrence blandt medierne gør, at deres historier enten overdrives eller går tættere på, end man tidligere har gjort. En forkert historie kan koste et menneske karrieren, eller en virksomhed omsætning. Der er med sikkerhed brug for et sted, hvor den anden part kan komme til orde uredigeret. De der har meldt sig ind som kommende skribenter er folk, der alle har oplevet at pressen skriver usande historier om deres liv eller arbejde, enten direkte fejlagtige historier eller en fordrejning af virkeligheden. Når folk henvender sig til pressen og gør opmærksom på fejlen, får de ikke genmæle i. Historien er kørt og den er “yesterdays news”. Svaret er ofte, ifølge de mennesker vi har talt med, at man kan klage til pressenævnet. Det tager så mange måneder og en undskyldning på side 40. Forsidehistorien har i den tid bredt sig til alle medier og alle folk – man er stemplet.

Der står i presse etiske regler, at et medie SELV skal give genmæle, hvis en historie er forkert. Men det sker sjældent. Nu kan folk selv komme med deres genmæle i det sekund, de har brug for det. Og med nettets enorme udbredelse og samkørsel af information gennem facebook, twitter, RSS og andre sager, så kommer personens egne ord vidt omkring.

Behovet er kommet på grund af den store konkurrence blandt medierne – samt det faktum, at de fleste journalister idag skal levere en historie nu og her til net, radio, tv og avis. Tiden til research er formindsket og kravet til historiens stramning og salgsmulighed er større end nogensinde. Forsiden skal være markant for at bryde igennem og læserne er ikke tro mod samme magasin i samme grad som tidligere. De shopper efter forsider og historier – og der stiller større krav til historierne. Stramninger foregår dagligt – også stramninger af de citater der bruges.

Har I en redaktion?

Ja, KanDetPasse har en redaktion fra 1. marts 2010. Det er en gruppe, der både kigger pressen efter i sømmene, roder i gamle kendelser fra pressenævnet for at undersøge behandlingen af disse – ligesom vi selv tager historier op, laver portrætter mv.
Derudover ser vi det som ganske vigtigt, at vi også rådgiver de mennesker, der vil skrive for os. Langt de fleste offentlige personer ved jo ALT om hvad de gider svare på, og hvad de lader ligge. Men nogle af dem, der for første gang er i pressen, kan have svært ved at vurdere om det er en sag, som de skal svare på eller ej. Andre kan ikke selv skrive, enten fordi de ikke er gode til computere eller ganske simpelt ikke kan formulere sig. Og dem tager vi så hånd om, så de kan komme til ordre gennem redaktionen – ligesom vi allerede første uge fik en historie ind, som vi rådgav personen til ikke at skrive, da det ville komme til at se ud som klynk. Det er IKKE vores tanke at udstille nogen, der ikke har erfaring i at se hvad der er smart eller ej – men at hjælpe folk til at tage fat på det, der rent faktisk ER relevant at få ud! Men ja – der er en redaktion, som både skriver og rådgiver helt gratis.

Hvorfor kan man ikke kommentere indlæggene?

Tanken med siden er, at offentlige personer UREDIGERET kan komme med deres egne partsindlæg – og vi ønsker derfor ikke at lægge plads til, at folk kan diskutere de folks egne ord. Det ER nemlig partsindlæg – og en debat vil altid handle om en masse, som de der diskuterer alligevel ikke ved noget om. Jeg henviser til f.eks. EkstraBladet, hvor en artikel om Joan Ørting og Se&Hørs fejl blev til en debat om, hvorvidt Joan er en klam sæk eller ej.
Det er ikke formålet med vores side at være debatsted – de steder findes der mange af derude

Er I selv under presseloven?

Ja! Kan Det Passe er selvfølgelig oprettet i pressenævnet, så man kan klage over os som man kan over alle andre journalistiske medier. Det er de færreste blogs der har oprettet sig selv de steder, men vi finder det helt utroligt vigtigt, at man kan gå efter os under samme vilkår som dem, vi kritiserer. Personernes egne indlæg er dog partsindlæg, som de selv har ansvaret for – ligesom i en kronik i en avis – men alt hvad KanDetPasse skriver selv og alt hvad redaktionen skriver, skal selvfølgelig leve op til det etiske regler, som alle andre også lever op til.

Har i afvist indlæg på KanDetPasse?

Ja! Vi har allerede nogle gange afvist indlæg, fordi de skrev ord om navngivne journalister eller redaktører, som absolut ikke var iorden. Det er fint at man er uenige om ting – men vi lægger ikke hjemmeside til at “man giver igen med samme våben”. Og så er vi et etisk sted, hvor man altså ikke kan få lov at skrive, at man ønsker nogen død eller på anden vis går ind og nedgør navngivne personer med udokumenterede ting. Så ja, det KAN blive for groft – og så taler vi med skribenten om enten at skrive det i en “pænere” form, så vi kan stå inde for det etisk og juridisk.

Er det ikke bare “kendte der klynker”?

Der er ingen på KanDetPasse der klynker og de der påstår dette, har helt misforstået sidens budskab, formål og indhold. Man kan jo læse siderne på KanDetPasse.dk hvor vi fortæller hvad tanken og meningen er.

KanDetPasse er partsindlæg fra offentlige personer, der er kommet i klemme i pressen. Det er alt fra advokater, ejendomsmæglere, skuespillere, almindelige uheldige mennesker og andre, der er fanget ind i pressens net – og dømmes uden rettergang. Pressen er den største magt herhjemme og dømmes man på forsiden, er det umuligt at komme til orde med sin egen version. Det kan man nu!

“Kendte” mennesker klynker ikke – ikke ret tit ihvertfald 🙂 – De ved udemærket, hvornår noget er klynk og hvornår pressen ER gået for tæt på. Man skal ikke længe være “godt stof” før man kender spillereglerne. Enhver i offentlighedens søgelys ved, at man SKAL kunne tage nogle tæsk. Stikker man næsen frem, får man den også i klemme! Men der er alligevel grænser for hvor meget pressen ejer ens liv. At man er studievært på et quiz-program gør jo ikke, at man automatisk ønsker BT rendende i sit soveværelse.

Pressen siger, at de vil finde historier her – gør I så ikke de kendte en bjørnetjeneste?

Vi kan da kun håbe, at pressen vil citere fra de kendtes egen mund! De historier de finder her, er jo dem der er skrevet og tænkt af NETOP den der skriver – så det er slet ingen fare, at der kommer ting herfra til medierne. Allerede første uge citerede forskellige medier fra KanDetPasse, hvor en kendt havde svaret på en historie – og det fik dem til at lave en historie om, at det angreb der havde været ikke var korrekt.
Derudover skal man huske, at HVIS f.eks. et ugeblad tager en historie fra KanDetPasse.dk, så kan alle jo efterfølgende gå ind og se, hvor de har taget stoffet fra. Og hvordan de arbejder! Man vil jo kunne se hvad en journalist kan få ud af nogle ord der er skrevet – så jeg tror faktisk, at de gange de citerer KanDetPasse vil det ske redeligt – ellers er de jo afsløret i deres journalistiske form. Og det holder vi selvfølgelig skarpt øje med!

Holder det ikke bare sladderen i live?

Nej! Det holder ikke sladder i live, men givr sladderen tørt på med sandheder. Det, der holder sladderen i live, er jo den forkerte historie, som både er trykt i blade og på nettet. Og så er det danskerne selv, der holder det i live når de sladrer over hækken med naboen. Når en offentlig person på KanDetPasse har givet DERES version af en historie, så må den jo i den grad gerne holdes i live! Det er jo kun i alles interesse, at folk over hækken pludselig OGSÅ nævner: “Jamen personen siger jo selv at…” og måske ender med at sige “Ja, man skal nok ikke tro på alt hvad man læser”. Det er ret utroligt at høre en enkelt ekspert i sladder tale om sitet som et farligt sted, der kan give bagslag. Sandheden er jo, at en historie i den grad lever videre på grund af nettet. Det er ret gammeldags at sige og tro, at den forsvinder så snart der kommer en ny udgave af avisen. Alene på nettet er historien der til evig tid – og bliver du angrebet, så er den historie evig når man søger på personen i Google. Den kommer endda frem, selvom pressenævnet har kritiseret historien. Så lige NU holdes historier i den grad i live! – Fremover vil den rigtige version også blive holdt i live.
Og så er vi ganske sikre på, at HVIS en person på KanDetPasse fortæller hvordan en historie egentlig hænger sammen, så vil den øvrige presse tage den op og også behandle den side af sagen. Og dermed er artiklerne på nettet i det mindste BÅDE den oprindelige, men også behandlingen af den som værende løgn.

Der er også kronikker og egne artikler på KanDetPasse?

Ja, vi har oprettet en kronik-afdeling “Citat slut” hvor de oprettede kan skrive holdninger, kronikker, blogindlæg med mere generelle tanker og holdninger. Derudover har redaktøren Jeppe Søe klummen “Søe på sagen” hvor han skriver om aktuelle emner.

Kandetpasse er jo ikke kun skabt for forsvarets skyld, men for at spørge ind til presseetikken, starte en presseetisk debat og forsøge at påvirke folk til at bruge sund fornuft når de ser en forside – eller dømmer et menneske baseret på et par linier i en avis. “Citat Slut” er derfor kronik-området. Baggrundsstoffet er der, hvor redaktionen på 3 mand skriver om presseetiske emner, laver interviews om dette, gennemgår pressenævnets kendelser og meget andet.

“Sladder og vrøvl” er de mere humoristiske fejl der står i pressen, som f.eks. IBEN SMITTET AF CASPER, der handler om at Casper Christensen har smittet Iben med lysten til at dyrke mere motion. Eller “DRONNING INGRID KØRT GALT I SØNDERJYLLAND” en EB forside, der solgte godt – dronningen var dog kun kørt FORKERT da hun skulle til Gråsten. Så det er vores “bagside” hvor de sjove ting kommer.

“Der var engang…” er folk, der tager gamle sager op igen – folk der har en sag hængende, som de stadig må høre for. Typisk folk, der kan beskrive personligt hvordan det har været at blive trukket igennem en mølle.

Skriver KanDetPasse.dk sandheden?

Det har vi aldrig påstået. Vi lægger hjemmeside til de kendtes egne ord – fra deres mund – vi hverken redigerer eller undersøger de ting, som de offentlige personer selv skriver. Det er op til dem hvad de vil skrive og hvordan!
Det er RENE PARTSINDLÆG – og de kan vel teoretisk set godt være usande. Det tror vi dog ikke en offentlig person ville turde, da det ville være frygteligt for vedkommende at blive grebet i en løgn. Vi tror og kan allerede se, at folk nuancerer deres udtalelser, de kommer med tanker og betragtninger om de historier der kører – og de gør det både for at komme med forsvar – og for at “oplære” læseren i, at der ER en anden virkelighed! De historier vi skriver i KanDetPasses eget navn, dem der kommer fra redaktionen, er selvsagt undersøgt præcis som i enhver anden journalistisk historie i pressen – men ord fra de kendte er deres egne ord – og de er som de er! Det er op til læseren at vurdere troværdigheden. Og i det mindste bør man jo også spørge sig selv, hvis man tvivler på noget en person har skrevet her: Tror vi på ugebladet eller på personen selv?
Den vurdering er i sikre hænder hos læserens sunde fornuft!

Hvem kan blive oprettet – hvor kendt skal man være?

Man skal ikke være kendt! Det er medierne der har udlagt det sådan, og det er ganske forkert!
KanDetPasse er en side for alle, der på en eller anden måde har været i pressen med en historie, som de mener kræver en uddybning eller genmæle. Der vil selvfølgelig være mange “offentlige personer” i blandt, men vi ønsker ikke at være dem der måler, hvor kendt man skal være. Kan man måle det overhovedet?
De oprettede, der kan bruge systemet når de vil, er et bredt udsnit af folk og brancher. Der er advokater, direktører, politikere, virksomheder, skuespillere, sangere og meget andet iblandt.
Det væsentlige for os er ikke kendis-factor, men om man har noget på hjerte der er relevant.

Hvordan er jeres forhold til redaktører på andre medier?

Vi går da ud fra at det er fint? Det her er IKKE “de kendtes kamp mod sladderpressen” som nogle medier har villet gøre den til. Og det er SÅ nedladende, at de medier der kalder sig “de seriøse” altid tror, at de eneste der laver fejl er formiddagsblade og ugeblade. Dette er langt fra tilfældet. Vi ved, at der blandt dem der kommer til at skrive for os, er langt flere der føler sig svinsk behandlet af TV2, DR, Politisken, Berlingske og sågår Kristeligt Dagblad.

Alle aviser har en form og en målgruppe – og alle aviser laver stramninger. Det er såmænd også sket i dækningen af vores hjemmeside. Det er da morsomt, at en hjemmeside der begynder med artikler om Jyllands-posten og lign. på TV2’s hjemmeside får overskriften “KENDTE TIL KAMP MOD SLADDER”. Så forsøger TV2 i det tilfælde at sætte sig op på en piedestal, hvor det blot handler om Se&Hør. Det gør det langt fra. Der er sket et skred i alle medier, og TV2 skal da huske, at de på deres egen hjemmeside OGSÅ bragte et billede af Joan Ørtings forkerte elsker – altså direkte uden at chekke tog Se&Hørs historie.

KanDetPasse er faktisk slet ikke en kamp mod pressen – eller et modstykke til pressen. Det har vi sagt og skrevet overalt – sjovt iøvrigt, at politiken fik vores ord “Vi er ikke et modstykke til pressen, men et supplement” til at blive til “Vi vil være et modstykke til pressen”.

Vi ønsker at give folk mulighed for at komme til orde – selv efter historien er uaktuel i medierne. Den lever nemlig i høj grad videre! Selv historier, som pressenævnet har kritiseret, ligger fortsat på Google og på avisernes databaser – uden undskyldningen. Vi har sådan set også fået en del oprettelser fra presseafdelinger, kommunikationsfolk mv., som opfatter det som et godt sted, hvis deres klienter skal hjælpes ud af en krise. Så jeg går ud fra, at også kommunikationsrådgivere vil opfatte vores side som et godt sted at huske, hvis der sendes en pressemeddelelse ud. Vi er ihvertfald interesseret i at høre den anden side af enhver historie – så det kan blive et godt værktøj for kommunikationsfolk. Vi tager jo også selv initiativ til meget! Der er en redaktion, der læser alle aviser – og som selv tager kontakt med mellemrum.

Hvorfor sker der ikke så meget på KanDetPasse?

KanDetPasse var aldrig tænkt som et nyhedsmedie, der skulle åbne med et brag. Måske naivt regnede vi med, at den kunne startes i stilhed og stille og roligt vokse. Vi åbnede faktisk siden i stilhed, uden det store indhold og begynde at lade folk skrive – og ville så engang i foråret 2010 gå ud og sige “her er vi”. Men i det sekund vi åbnede siden, så ringede ekstra-bladet og så gav vi 50 interviews på 7 dage. Det er selvfølgelig rigtigt skønt, fordi vi rent faktisk fik debatten til at handle om presseetik – og dermed er hele målet nået på 7 dage. På den anden side havde det været rart, om vi havde været færdige med siden, havde fået RSS, Facebook og twitter på – og meget andet. Og ikke mindst ville vi jo gerne have haft, at en masse havde skrevet inden de mange besøgende kiggede forbi.

Vores tro er dog, at siden vil vågne og sove – det vil gå meget op og ned. En uge vil der næsten ikke komme noget ind på siden, og dermed vil besøgstallene være helt i bund – en anden uge er der en højaktuel ting der er omtalt, som pressen citerer fra – og så kommer besøgstallet op igen. Vores håb er at leve når der er brug for os – og det sikrede den første uge, at vi gør. En af dem der har skrevet er allerede blevet citeret i flere aviser med ord, der kommer fra KanDetPasse – og det var netop håbet.

Skal i leve af “KanDetPasse”?

Det kan man ikke og det har slet ikke været tanken!

Vi har satset en del på produktionen, på møder og samtaler med folk – og ikke mindst på at etablere en lille redaktion, der skal skrive til mediet i vores navn. Men det vil næppe komme til at løbe rundt. Vi har reklamer på siden, så vi forhåbentlig kan få det til at gå nogenlunde i nul med hensyn til serverudgifter. Som det går nu vil det tage 17 år før vi har tjent det hjem, som vi har givet 🙂

Vi gør det faktisk af helt idealistiske grunde – det tror man jo sjældent på i disse tider, men det er reelt det vi ønskede. Den skal gerne være med til at ændre noget i vores samfund. Vi har begge lavet meget forskelligt i vores liv – både gode og dårlige ting. Når man kommer op i alderen tænker man både frem og tilbage – og for os er dette noget, som vi håber at vi en dag vil blive husket for at have taget inititativ til. Ikke blive kendt for – det er så tomt – men respekteret for. Og respekt er vel også løn i sig selv.