/>

Hvem står bag?

“Kan det passe?” er startet af Anders Bircow og Jeppe Søe. Jeppe og Anders har kendt hinanden gennem en del år, og ofte drøftet hvor tæt på ugeblade, TV og aviser går på folk, for at sælge deres produkter i en tid, med voldsom konkurrence – samt hvor hurtigt det går at skabe en historie på forsiden, der har ubegribelige konsekvenser for det menneske eller den virksomhed det går ud over.

For offentlige personer er pressen ofte en vigtig samarbejdspartner. Enhver offentlig person eller virksomhed har brug for at kunne samarbejde med pressen – og langt de fleste har da også et godt forhold til journalisterne på ugeblade, TV og aviser. Men selv i de bedste forhold kan den ene part tage fejl og skrive ting, der skader ganske voldsomt.

Er det bare “kendte der klynker”?
Der har efterhånden bredt sig en holdning til, at hvis man er “kendt” er det OK at skrive hvad som helst. Når en kendt har inviteret til bryllup, så kommer ugebladene også til begravelsen eller skilsmissen – sådan er vilkårene – men ofte oplever kendte at der laves historier om dem, der enten er løgn eller overdrevet i en grad, der er helt ufattelig. Det være sig både i blade og elektroniske medier.

Historierne, der ofte udveksles når “kendte” er sammen privat, er ikke småting – og hvad pressen kan ødelægge ved en enkelt sætning eller to, er voldsomt meget for mennesker, der lever af at være sig selv i et offentligt rum. Dette gælder også for mennesker der ikke normalt har en offentlig profil.

Anders Bircow og Jeppe Søe har begge haft egne og andres historier inde på livet og ønsker med dette site at skabe et sted, hvor offentlige personer og virksomheder kan komme til orde, hvis de pludselig er blevet ofre.

andersAnders Bircow, født 1951 – medlem af Linie3 gennem en lang årrække, skuespiller, entertainer, foredragsholder og stemme bag mange tegnefilm.

Jeppe3Jeppe Søe, født 1971, journalist og tidl. studievært TV3, TV2 og regionale stationer. Søe har været studievært på nyheder og underholdningsprogrammer siden 1990 og stoppede i 2000, da han ønskede at prøve kræfter med livet som selvstændig. Efter en konkurs og efterfølgende psykisk nedtur, er Jeppe Søe på benene igen og idag ansat i Blended Media ApS som kreativ direktør.