/>

OperationX på TV2 snyder seerne!

Skrevet af søndag 8 maj 2011

Bookmark and Share

I udsendelsen “Firmafest på statens regning” ville Morten Spiegelhauer og OperationX afsløre AMU-kurser som de rene pengemaskiner. Formen OperationX bruger i klipperummet er ofte dybt problematisk. Tidligere har svineproducenternes formand Henrik Mortensen anklaget programmet for at sammenklippe bevidst forkert – foreningen lagde hele interviewet ud og sagen er også blevet beskrevet på landfo.dk

I udsendelsen om “Firmafest på statens regning” har firmaet JobTeam i Esbjerg lagt en dokumentation på deres hjemmeside, som er svær at komme uden om. Den viser et markant andet billede af virkeligeden, end den som Morten Spiegelhauer viste. Derudover beskriver de, med egne ord, OperationX brud på TV2s egne etiske regler. Denne sag kan læses på www.jobteam.dk

AFSLØRING AF TV2 ER INDBYGGET I PROGRAMMET

I programmet gemmer sig, hvis man trykker på pauseknappen, et bevis på snyd fra OperationX.

De opretter et firma, der vil lave kurser med snobrød og øksekast og forsøge at få statsstøtte til det. I udsendelsen følger vi en række rengøringsassistenter, som kommer på kursus. Men blandt dem er en kontrollant fra Haderslev Handelsskole. Når en virksomhed vil lave et AMU kursus, skal de nemlig sælges gennem en godkendt udbyder – og her fik Spiegelhauer Haderslev Handelsskole til at sige ja til denne opgave. Det er handelsskolens opgave at tage ud og undersøge, om kurset indeholder reelt AMU indhold.

Og det gjorde handelsskolen!

De sendte en kontrollør, vi ser Morten Spiegelhauer gemme sig i skoven, og først komme frem, da kontrolløren fra handelsskolen er gået. Derefter siger de, “lad os bare fortsætte”. Og vi ser dem så kaste med økser og bage snobrød.

Speaken i udsendelsen er som følger: “Kontrolløren bliver et godt stykke tid, for at se hvad der foregår. Endelig er tilsynsmanden taget videre, og jeg kan komme frem fra skoven. Den umiddelbare tilbagemelding på det han nåede at se var, at det så fint ud. Så vi kan nu fortsætte kurset og regne med, at det vil udløse statstilskud”. Derefter siger Morten Spiegelhauer til deltagerne: “I er jo i fuld gang med jeres kursus kan man sige, så det er jo bare at fortsætte. Og så fortsætte med at ha det sjovt og nyde dagen…”

Men de har ikke haft det sjovt mens kontrolløren var der! Morten Spigelhauer går forbi en tavle i baggrunden, der beviser, at mens kontrolløren var til stede, så LAVEDE DE FAKTISK relevant undervisning.
Fra TV2s "OperationX"
På tavlen står skrevet en række ord, som netop er AMU-relateret: Vision, identitet, værdier, retning osv.
Der har derfor, så længe kontrolløren var der, været regulær undervisning. Det er derfor svindel når Spiegelhauer lader seerne forstå, at den slags undervisning i øksekast og lign. kan lade sig gøre.

Det er ikke handelsskolen der svindler staten, men TV2 der svindler seerne og handelsskolen.

Hvis det nyttede noget, ville pressenævnet få travlt – men virksomheder har for nylig stort set enstemmigt sagt, at de ikke mener en klage dertil nytter. KanDetPasse.dk opfordrer altid folk til at gå til pressenævnet, da det er eneste måde at få redeligheden tilbage i dansk journalistik.

/Søe