/>

Pressenævnet – en anakronisme i nutidens mediebillede?

Skrevet af lørdag 18 juni 2011

Bookmark and Share

Fra Politikens website 18.juni 2011: Af Cecilie Lund Kristiansen   —-
»Løgnhals« og »svinehund«.

Med medierne som skydebane bliver der fyret med skarpe gloser i kampen mellem journalister, forskere og politikere.

Senest er integrationsminister Søren Pind (V) i et læserbrev gået til angreb på B.T.-journalist Lars Fogt.

»Løgnhals«, lyder dommen over journalisten, der har skrevet, at Pind snød med sin bolig, da han var minister i København.

Og det er helt bevidst, at ministeren hellere vil gå til medierne end til den gode presseskiks vagthund, Pressenævnet, med sine markante holdninger.

»Det gider jeg ikke, for det nytter jo ikke noget«, siger han om sidstnævnte mulighed.

Medieforsker Michael Bruun Andersen fra Roskilde Universitetscenter mener, at det er et tegn på, at Pressenævnet er ved at miste legitimitet.

»Vi er i en situation, hvor det presseetiske system i Danmark bliver kritiseret for ineffektivitet. Sagt på en anden måde: at det ikke holder folk på den smalle sti. Og det er jo det, der er meningen med presseetikken«, siger han.

Presseetikken er jo kørt helt bagud af mediesituationen.

Michael Bruun Andersen, medieforsker

Mister sit hovedsigte
Ifølge Michael Bruun Andersen kan den svækkede legitimitet få to konsekvenser.

»For det første kan det betyde, at en række folk bliver hængt ud i pressen på et urigtigt grundlag, og dermed er der nogle, der er skadelidende«, siger han.

Derudover kan det på længere sigt ændre på det, der egentlig var Pressenævnets hovedsigte, nemlig at lette trykket på domstolene ved at tage sig af de mindre sager, forklarer forskeren.

Men hvis den generelle betragtning er, at Pressenævnets kendelser ikke nytter noget, så vil flere køre deres sag gennem retssystemet i stedet, forudser han. (vi på Kandetpasse.dk har erfaret at  mange ikke fører retssagen, da omkostningerne ikke bliver dækket og erstatningerne er latterlige, samtidig med at sandheden ikke bliver bragt til torvs og løgnen ikke fjernet fra internettet)

Systemet er forældet
Søren Pind mener ikke, at den beklagelse, som Pressenævnet eventuelt kunne frembringe, er meget værd.

»Beklagelsen fylder ikke det samme, som det man har været udsat for, og historierne hænger ved«, siger han.

Den tankegang kan Michael Bruun Andersen godt genkende. Ifølge ham kunne en løsning være, at alle de medier, der er tilmedt Pressenævnet, skulle bringe de rettelser, som nævnet dikterer, også selvom det var et andet medie, der havde trådt ved siden af.

På den måde ville kendelserne få mere værdi, fordi de blev annonceret bredere. Samtidig ville medierne blive mere omhyggelige, fordi de gerne ville undgå at være tvunget til at bruge spalteplads på andres fejl.

Michael Bruun Andersen understreger, at det bare er en tanke, og at der er brug for en langt mere omfattende revurdering af den gode presseskiks overhoved, hvis institutionen skal have en funktion i et moderne medieunivers.

»Presseetikken er jo kørt helt bagud af mediesituationen«, siger han og fortsætter:

»Systemet er forældet, og vi skal have en grundig, offentlig diksussion, hvor alle relevante parter er bidragydere for at finde et nyt og mere effektivt system«.

Flere personangreb i fremtiden
Senest har også EU-ekspert Marlene Wind været genstand for heftig debat og medieomtale, efter hun beskrev regeringen, Kristendemokraterne og Dansk Folkepartis aftale om grænsekontrol som »valgflæsk«, der appellerer til »den indre svinehund«. Sidstnævnte udtalelse har hun efterfølgende beklaget.

Kritikken fik både Pia Kjærdsgaard (DF) og Søren Pind til i kraftige vendinger at lange ud efter eksperten.


Michael Bruun Andersen mener, at de personlige angreb er en tendens, vi vil se meget mere til i fremtiden.

»De, der deltager i den offentlige debat, vil ikke stille sig tilfreds. De angriber og går i flæsket på dem, der siger noget«, vurderer han.