/>

Så gjorde BT det igen.

Skrevet af tirsdag 27 marts 2012

Bookmark and Share

BT har i dag bragt artiklen ”Musiker hjernevasket af religiøs sekt” og da der i virkeligheden ikke er så meget kød på artiklen, idet den beskriver en ung mand, der har lagt afstand til det miljø, han er vokset op i, hvilket vel sker hele tiden, er det meget bekvemt for BT at bruge nogen kendte navne som f.eks. mit.

Med underteksten: ”David Fjelstrup er vokset op i en sekt, hvor Moses Hansen og Ruth Evensen var ledere…….” kommer en artikel, som er så rodet og misvisende, at den måtte give dumpekaraktér journalistisk set, foruden ved, at den er direkte usand. Jan Eriksen, journalist på BT har desuden ikke gjort sig den ulejlighed at kontakte mig og høre, om jeg overhovedet har noget med David Fjelstrup at gøre. Jeg har aldrig haft noget med David at gøre, har aldrig været leder i menigheden KBC endsige medlem eller haft noget med deres skole at gøre og jeg mener i øvrigt, at de er godkendt som trossamfund og ikke en sekt.

Trods gentagne telefonopkald og en mail, er det stadig ikke lykkedes i skrivende stund at få artiklen taget af BT´s hjemmeside. Den skade som forvoldes på en person, i denne sag mig synes dette medie at være helt kold overfor. Jeg afventer nu chefredaktørens tilbagemelding, men det trækker ud, alt imens flere kan gå ind og læse og forarges og blive vildledt med løgnagtige udtalelser.
Sandheden er, at David Fjelstrup er vokset op i en menighed ved navn KBC og at han har lagt afstand til den. Meget naturligt for en ung mand, at han overvejer, hvordan han vil leve sit liv. Intet mystisk, mistænkeligt eller ulovligt i det. Ingen grund til at blande mig og min familie ind i den artikel.

David gik på et tidspunkt i en ACE-skole i Pinsekirken på Drejervej i København, hvor min mand Knut var lærer i et års tid, idet han ønskede at prøve det nye læresystem af på det tidspunkt. Senere startede han Samuelskolen og der blev startet flere andre ACE-skoler bl.a. KBC-skolen. Jeg er ikke vidende om, at det skolesystem er blevet forbudt, men det er da muligt.

David har åbenbart været elev på Pinsekirkens skole, mens Knut var lærer der. Vores yngste søn gik på skolen i tre år og er i dag direktør for flere firmaer og et meget kompetent og glad menneske. Hvis David var ked af noget i hans skolegang, er det vel noget, han tager op med sine forældre og evt. den skole han gik på – og ikke en sag for BT.

Jeg ønsker David alt mulig godt. Jeg fandt hans telefonnummer og har ringet ham op i dag, og han kan kun bekræfte, at jeg ikke har været leder i Københavns Bibeltrænings Center.
Ruth Evensen
Tirsdag den 27.03.2012 kl. 16:05