/>

Er en tissemand “almen interesse”?

Skrevet af torsdag 4 februar 2010

Bookmark and Share

Maria_MichaelSØE PÅ SAGEN – KanDetPasse mener…

– Michael Bjørnson, der medvirkede i Talent09, har netop haft besøg af Se&Hør i sit underliv. En flirt over facebook med en veninde endte med, at der blev udvekslet billeder mellem de to på mobiltelefonen. Det er jo en sag mellem to personer: Michael og hende, som han chattede med.

Men Se&Hør vil også lege med i flirten. Bladet har fået fingre i et billede af Michael Bjørnsons tissemand, og har derefter (ifølge aviserne) fulgt efter Michael i et par uger for at afsløre utroskab. Fra en medarbejder på Se&Hør ved vi, at de har købt nye smarte kameraer, der kan fotografere i mørke uden blitz – og den slags udstyr er jo perfekt til detektivarbejde. Om de nye kameraer var i brug, da de fotograferede Michael Bjørnson udfor den fremmede kvindes hjem, ved vi ikke – men billeder blev det til. (Tilføjelse: I dagens udgave af Se&Hør er et billede taget med skjult kamera, hvor Michael er udenfor kvinden bopæl, og man kan læse præcis hvor lang tid han havde været derinde – hvilket bekræfter, at man har holdt øje med ham).

Herefter kontaktede Kim Henningsen, chefredaktør på Se&Hør, Bjørnson og sagde, at han kunne få 40 minutter til at få talt med Maria, inden de selv ville ringe til hende og fortælle det. (Tilføjelse: Se&Hør har idag frigivet en sammenklippet version af telefonsamtalen, hvor Bjørnson først nægter kendskab til det private billede (hvilket han jo har ret til) men senere er under så stort pres, at han må erkende sin private chat med massøren. Klippet beviser dog kun, at det ER Michaels underliv der er på billedet – og det har sangeren jo allerede sagt i alle andre dele af pressen.)

Pressen som detektiver i privatlivet
Det er jo en helt ny rolle for pressen sådan at udrede ægteskabelige problemer og afsløre intime hemmeligheder overfor partneren.
Hvad Se&Hør overhovedet laver i det trekløver må man undre sig over – og BØR man undre sig over som borger i et land, hvor pressen har fået tildelt frihed.
Formen er blevet så rå på blandt andet dette ugeblad, at man klør på i hidtil uset uetisk grad, hvilket da også gør at der er flere sager mod Se&Hør end nogensinde før. Sager, hvor ofrene mener de er blevet misbrugt. Amin Jensens sag er et godt eksempel på dette. Stramninger bliver lavet på forsider og i historierne som aldrig tidligere – man får tanken, at redaktionen er pressede, da salgstallet på Se&Hør er dalende som aldrig før. Så må man jo gå tættere på end nogensinde?

De etiske regler er klare
Privatlivets fred er blevet en krigszone, hvor dele af pressen frit kan lege røvere og soldater. Der er mange sager der viser, at det er den vej det går – men denne sag er så tydeligt et brud på de hidtil gældende etiske regler for privatliv, at den bør blive principiel og føre til skærpet lovgivning for pressen.

Citat fra de presseetiske regler:

“…massemedierne (bør) anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse”.
“Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse”.

Er Bjørnsons tissemand i offentlighedens interesse i en grad, så man bør krænke privatlivets fred??

Lad os endelig slå det fast med det samme: Var det smart at Michael sendte et billede af sit lem til en veninde, nej det var det vel ikke. MEN spørgsmålet handler altså IKKE om hvorvidt det er smart eller ej – det behøver vi slet ikke have en holdning til. Om en kendt person så havde hængt i en sexgynge på en swingerklub med 50 kvinder omkring sig, så er det noget der foregår privat – og skal behandles sådan! De to chattere har IKKE gjort noget ulovligt, det er foregået mellem to individer. Og det er foregået privat.

Bjørnson-sagen bør blive principiel
Michael Bjørnsons sag bliver spændende at følge, den rejser nemlig en lang række spørgsmål, som selvsagt må besvares i en retssal – hvilket Bjørnson til aften oplyser, at sagen også vil komme:

  1. Billedet ejes selvfølgelig af enten afsender eller modtager. Så hvis ikke Se&Hør har fået billedet udleveret frivilligt fra enten Michael Bjørnson, eller hans veninde, så er billedet stjålet og dermed en hælervare og i bedste fald et billede, de ikke har rettigheder til. Kvinden har oplyst det ikke kommer fra hende, Michael det samme. Derfor er de nu ved at granske telefonudskrifter, så de kan se om nogle har sendt det videre fra telefonen. Uanset, så er billedet IKKE Se&Hørs ejendom, de er kommet i besiddelse af det på ulovlig vis, med mindre de kan bevise det er fra en af de to medvirkende.
  2. Kim Henningsen oplyser til BT, at de sagde til Bjørnson, at de ville give ham 40 minutter til at tale med Maria inden de selv gjorde det. Da sagen er en privatsag, som ikke er foregået offentligt på nogen måde, så er de her inde og blande sig i dybt private ting. Det er et kæmpe brud på retssikkerheden omkring privatliv – og et stort brud på nærsagt alle etiske regler i presselovgivningen.
  3. Kvinden, som der blev flirtet med, har ikke sagt til Se&Hør at Michael er klam – men at hun da godt kan se, at den slags billeder sendt frem og tilbage kan opfattes som klamt. Hun er heller ikke et “offer” som der står på Se&Hørs forside, det kan man jo ikke være når man chatter sammen – så er man “modtager”, og ikke offer… Det er heller ikke Sex-chikane, som overskriften siger – da der jo er tale om to mennesker, der BEGGE flirter med hinanden og sender billeder frem og tilbage. Kvinden har i øvrigt oplyst til Se&Hør at hun ikke vil kendes ved de ord, da artiklen blev læst op for hende på forhånd af journalisten bag den del af historien – men de har holdt fast i ordlyden på trods af denne viden – og altså skrevet de ord mod bedre vidende. Der er altså med andre ord, HVIS man skal tro de to chattere, tale om en voldsom overdrivelse/stramning på Se&Hørs forside.
  4. Det bør opklares, om det er sandt at Se&Hør har forfulgt Bjørnson privat for at afsløre hans utroskab. Det er lovligt at tage billeder i offentligt rum, men bør det være lovligt at skygge folk for at få en god historie? Og er dette i “offentlighedens interesse” i en sådan grad, at skjult kamera må benyttes? Hvis det ikke er en sag for domstolene, så er det en sag for pressenævnet.


Ny lovgivning må desværre til for at begrænse medierne

Se&Hør bryder endnu engang grænserne for etisk opførsel i pressen – og gør det i en grad, der bør føre til ny lovgivning på området. Det sker lige efter at EkstraBladet lavede præcis samme etiske fejlvurdering i forhold til den drabsmistænkte for Maria-drabet nytårsnat. De etiske retningslinjer har pressen selv haft til opgave at forvalte i mange år, men den stigende konkurrence om de rigtige forsider gør, at enkelte aviser og blade går langt over grænsen for, hvad der er ret og rimeligt. Hver gang man taler om at begrænse pressen, bliver der råbt ytringsfrihed – og så forstummer hver debat. Men vi er efterhånden vidner til historier i pressen, der er så grotesk nærgående i forhold til privatlivets fred, at domstolene skal ha mere magt over det skrevne og talte ord – og mere magt over de pengegriske chefredaktører på diverse uge- og dagblade. Tiden er inde til at få strammet reglerne og enhver politiker bør nemt kunne stemme ja til en sådan stramning.

Erstatningerne skal mangedobles, så det kan mærkes på pengepungen og ikke bare er et greb i lommen for medierne. Bøderne er så lave, at de sjældent kan betale omkostningerne til advokat – hvilket gør at de fleste dropper sagerne på forhånd. I en retfærdig verden, burde man idømme bladet en straf, der svarer til hele den omsætning der er kommet fra det blad, der havde en urigtig eller uetisk historie på forsiden. Som eksempel: Se&Hør i denne uge sælges på Michael Bjørnsons ansigt og underliv, og dermed er det hans image der giver penge i kassen. Dømmes Se&Hør i en sådan sag, skal alle penge for den uge gå til ham. Og sker en overtrædelse på TV, hvor Spiegelhauer f.eks. laver en OperationX der kendes urigtig, så skal al omsætning på reklameblokke før og efter udsendelsen gå direkte til offeret.

På den måde rammer man pressen rigtigt på pengepungen – og det er åbenbart det der skal til, for at genfinde etikken på visse redaktioner! Det må aldrig kunne BETALE sig at gå på kompromis med etik og moral!

Jeppe Søe,
Redaktør KanDetPasse.dk

(ps: sagen er åbenbart så spændende, at den er sendt ud via ritzau til samtlige medier i Danmark. Herfra er den trykt i stort set alle medier – et opslag viser at det er helt fra maskinbladet til allerødposten, som dermed må synes det er i orden at fortælle om forhold af privat karakter. Det er skræmmende at se, at pressen ikke overvejer en historie af denne private karakter, men ukritisk napper den fra Ritzau).