/>

SLADDER ER PRÆCIST SÅDAN!

Skrevet af tirsdag 29 april 2014

Bookmark and Share

af Jeppe Søe, kandetpasse

Jeg er ikke et sekund i tvivl: sladderpressen er ikke ok!

Jeg opdagede det voldsomst, da jeg hjalp Anni Fønsby med at holde dem i armlængde under hendes retssag – men har også talt og hjulpet hundredevis af kendte gennem “kandetpasse.dk” som jeg startede med Anders Bircow.

Da dette har været mit liv i 14 år – og før det 12 år som “kendt”, er det en sag, der må kommenteres langt.
Og det gør jeg så her, både med løsninger på lovgivning, om Anni Fønsby der blev spioneret med GPS, en opsang til kendisser, der ikke turde tale – og et håb om, at sagen her vækker os alle.

Beklager. Håber i læser til enden – og deler hvis i er enige… 🙂

Metoderne der bruges er uetiske, ufine, brud på almindelige regler om privatliv OG nogle gange direkte ulovlige. Straffen er bare så latterlig lav, at den ikke måler sig med indtjeningen på, at have en god historie på forsiden om en kendt.

SE&HØR SIKKERT IKKE ENESTE SYNDERE…
Derfor er jeg også sikker på, at Se&Hør har benyttet sig af de omtalte metoder. Og flere metoder endnu, som vi endnu ikke kender til. Måske de endda ikke er ene om at have fået de tip. Den spion har vel kontaktet flere, for at få mere ud af sin viden. Og enten har disse andre medier takket nej (men burde så have skrevet historien om dette tilbud) eller også har de fået de tip og betalt.

Hvorfor er jeg skråsikker? Kilden til historien er jo – måske – den mest uetiske type jeg har været vidne til. Han har været uetisk som ind i h… og beviseligt løjet om historier og antallet af kilder. Det indrømmer han nu selv i bogen. En mand, der nu er ude for at reklamere for en bog. Dertil kræves store sager. Som han så tipper pressen om få dage før bogudgivelsen. Klassisk! Endda BT som gerne ser Se&Hør dødt, da de lever af samme læsere. Så troværdigheden er ikke umiddelbart stor, da ingen af dem der cireres er engle.

Men jeg er skråsikker fordi jeg har hørt de hundredevis af kendte fortælle deres historier. Gennem deres oplevelser – og min hjælp for at få dem ud af kløerne – har jeg kunnet kortlægge en del af metoderne. Og derfor er jeg ikke en smule overrasket over samarbejdet med en spion fra NETS.

DET TRAGISKE ER MEST UNDERHOLDENDE.
Jeg havde den glæde at holde Anni Fønsby i hånden under hendes retssag. Anni var ikke bare ude i en retssag, der var alvorlig og krævede hende 100% – også i forhold til hendes børn – men havde oveni en rå presse, der jagtede alt der kunne støves op. Sidstnævnte skulle jeg begrænse, så vidt det var muligt.

Vi forsøgte at holde en sober tone. Vi koncentrerede os netop om retssagen. Intet andet. Men i pressen var der fokus på alt andet. Hendes tøj, hendes ure, at Erik var væk og hvor hun boede på Fyn under retssagen. Inde fra retssalen var der live-chat med journalisterne. Kommende vidner sad med smartphone udenfor og kunne dermed forberede deres udsagn, fordi de kunne læse hvad der blev sagt inde i retten. Det fandt retssystemet ikke forkert. Alt for ytringsfriheden.

At vi bagefter sammenlignede fire medier med retsbogen og påviste, at INGEN havde ramt det der faktisk blev sagt er en anden alvorlig sag.

Retsreportage er i dag underholdning. Og er det kedeligt, bliver selv den peppet op

. Jeg havde fornøjelsen af at møde BT i godmorgen Danmark og senere deltage i presselogen om den mobning der fandt sted – og BT endte med at ændre stil og dækkede faktisk sobert.

Nogle aviser og ugeblade skrev, at Anni havde gummiansigt og store kødfyldte læber – og skrev, at hun blinkede til dommeren og at “en liderlig dommer ved man ikke hvor man har”. Mange mener Anni selv er skyld i det. Hun kunne bare lade være med at være kendt. Og det er sandt, at man selv bærer skyld når man stikker næsen frem men INGEN fortjener at blive moppet offentligt. Og slet ikke hvad der skete senere…

ANNI OVERVÅGET MED GPS
Vi stak af fra retssagen af bagindgangen. Anni var i bagagerummet. Grunden den simple, at jeg blev tippet om, at Se&Hør ville følge efter os for at finde vores sommerhus. De kørte efter advokaten istedet, da de troede Annis mor i den bil var Anni. Og jeg tøffede med Anni til huset i Middelfart. Vi var i fred i tre dage – men så fandt Se&Hør os – og filmede Anni med telelinse fra en busk. I nattøj med baby på armen. På privat grund.

Da dommen faldt blev vi jagtet hele dagen. Men et par medier udmærkede sig med en aldeles uetisk adfærd. De var i vores private have. De overhalede i nødsporet og kværnede gennem byen for at filme. OG de satte en magnetisk GPS på Annis bil, så de vidste hvor vi havde gemt os og hvor vi kom i løbet af dagen. Samme gps der afslørede Middelfart. Hvergang vi slap fra dem, fandt de os igen. Og da vi satte Annis bil i en smøge tæt på DR, tog vi min bil resten af dagen. De to medier var omkring Annis bil, da vi passerede på vej væk.

Fra det sekund vidste jeg, at pressen i Danmark havde ændret sig markant. Jagten på forsiden og pengene overtog etiske regler.

Som skrevet tidligere er det ikke alle journalister udi sladder og kendis stof der er dumme svin. Endnu engang risikerer vi, at enhver journalist bliver dømt på en sag, der tydeligt er en usund kultur på et enkelt blad eller få andre redaktioner. Og med sikkerhed ikke engang noget, som alle på det blad kendte til.
Jeg tror ikke Qvortrup anede en skid om det. Og end ikke hele redaktionen. Det kan nemt være et par enkelte journalister der har haft kilden – og dermed været den, der igen og igen ryddede forsiden. Vi aner det ikke! Men metoderne på Se&Hør de ER slemme. Og det ved alle der arbejder der, vil jeg påstå. De fleste siger det ihvertfald, nær de er stoppet.

NETS og overvågning – brug af svindel og fælder. Trængen ind på privat område og regulær biljagt ER en del af spillet allerede. De kendte kunne bare ha valgt et andet liv, siger man – og så er der fri jagt.

Hver gang nogen vil begrænse pressen, råber de ytringsfrihed – og så stopper al snak. I virkeligheden burde vi have nosser til at begrænse pressen på nogle områder. Det har længe været mere end tydeligt, at de går for tæt på det private. Ingen gør en skid. Før nu. Forhåbentlig.

HVAD SKAL SKE NU?
Aller koncernen skal virkelig oppe sig. De skal gennemkugle deres sladderblad og hele kulturen omkring det. Og vælge om de mener, at de vil lægge navn til mere. Der er penge i sladder! Men metoderne skal fremover straffes hårdere, så den type journalistik bliver umulig at tjene på. Og så lukker det jo helt af sig selv. Hvis de MANGE tabte sager Se&Hør har haft havde kostet store fortjente millionbeløb fremfor 2 pakker citronmåne til den forurettede, havde man ikke kunne leve af andres skæbner på den måde. Og Aller har andre blade at tænke på.

Politikerne skal vågne fra deres søvn og få lavet strenge regler for brud på privatlivet og metoder. Så strenge at det ikke kan betale sig at lave forbrydelse. Som det kan i dag.

DE KENDTE SKAL ÅBNE SIG
Endelig skal de kendte turde mere!
Alle de historier jeg har hørt gentagne gange, som vi er enige om ikke siges, bør fortælles. Jeg kan ikke offentliggøre historier, som jeg har hjulpet med at få ordnet. Det skal den kendte selv. Men de færreste tør, fordi pressens magt er enorm. Har man klaget er der fokus på dig, og straffen falder i en kommende udgave.
Derfor tør de færreste sige NOK ER FANDME NOK!

Jeg håber at I tør nu.
Tør fortælle de helt vilde og urimelige anklager i har skullet forsvare. Historier der er faldet til jorden, historier der er løgnagtige, historier der er lavet uetisk – og dem, vi helt fik stoppet. Og så dem, hvor chefredaktøren troppede op med sorte penge som undskyldning, hvis i droppede jeres trusler om retssager.

Hvad får I ud af at sige noget? I får måske danskerne til at vågne lidt op. Minder dem om de mange usandheder de læser OG får dem til at tvivle mere end de gør. Før man har været i klemme i maskineriet tror man ikke det kan være sandt. Men det er det jo ofte. Så ud af busken.

FOREDRAG OM STRAF
Jeg har i mine foredrag gennem mange år fortalt om de oplevelser kendte har haft – og de brud på reglerne, der er mere og mere dagligdag. Jeg har helt åbent kritiseret disse brud og krævet en klarere og meget hårdere lovgivning. Men ingen politikere tør. Det kan være dem, der er den nye Naser Khader imorgen, der jo netop mistede magten og æren på forsiden af Se&Hør med anklage om sort arbejde.

Hvis en journalistisk historie er løgn, mener jeg at HELE ugens omsætning skal gå til det menneske, som solgte deres magasin ved at blive svinet til på forsiden. Det manglede bare, fremfor de få tusinde der nu er tale om. Samme gælder selvfølgelig, hvis det er nyheder på TV eller Spiegelhauer. Alle reklamepenge fra den aften direkte til den de smadrede, når historien viser sig, at være forkert eller overdrevet. Er populisme!
Måske vi så pludselig fik en mere etisk presse. Alt andet har fejlet. Måske økonomien kan bruges til at genfinde etikken i faget. Det er på høje tid.

/Jeppe Søe.