/>

Stemplet som “farlig mand” for at redde en NETTO

Skrevet af søndag 27 juni 2010

Bookmark and Share

For nogle dage siden blev den lokale Netto-forretning i mit kvarter lukket. Der er ingen grund til at fortælle hvorfor, for det har fyldt så meget, at ingen har kunnet undgå at læse eller høre om det i medierne. Og hvis man ikke har hørt om det, er det næppe sandsynligt, at man læser på denne side heller.

Vi var mange, som blev kede af, at det lokale supermarked lukkede. Det er jo nu en gang praktisk at have et lokalt supermarked at handle ind i. Ikke mindst for de gamle, de svage og dem der er dårligt til bens.

Jeg tænkte over, om der var noget, man som lokal beboer i området kunne gøre, og det blev hurtigt klart for mig, at hvis det var mig, som arbejdede i den forretning og skulle ind på den plads igen, var der i hvert fald en ting, som jeg ville blive meget glad for at høre – nemlig en melding fra nogle af de unge mænd på Blågårds Plads om, at de også ønsker Netto tilbage i gadebilledet. Og hvorfor så det? Naturligvis fordi netop den kreds af mænd har et ry i dagspressen som gør, at de færreste har lyst til at bide skeer med dem. Og forretningen ligger trods alt kun 100 meter fra Pladsen.

Nu har jeg i snart 30 år været nabo med Abde fra Pladsen, og derfor var det helt naturligt for mig at foreslå, at han overfor ledelsen af Netto skulle gøre det klart, at ”drengene på Pladsen” gerne så Netto genåbne forretningen på hjørnet af Blågårdsgade og Korsgade. Og jeg tilbød at forsøge at få sådan et møde i stand. Jeg kontaktede derfor Netto og fik god snak med en af virksomhedens øverste ledere, som absolut ikke var afvisende overfor tanken.

Men det skulle komme til at gå anderledes, for pressen fik fat i historien, og så gik der politik i den. Så snart den var landet hos DF kunne man høre Martin Henriksen fra samme parti begynde at himle op om, at der nu var nogen på Nørrebro, som ønskede at indføre alternative lovsystemer i Danmark, at dette var et knæfald for kriminelle bander og at jeg i øvrigt var en farlig mand. Jo, Martin langt-ude-i-hegnet Henriksen havde fået serveret en skål kød, og han snerrede højt for at markere sig.

Og det er klart, at den ligger lige til højrebenet for en politiker, som ikke tænker så meget over, hvad der er hensigten med sådan et forslag, men mere på, hvordan han kan profilere sig selv og sit parti. Ingredienserne var jo ikke så svære at få øje på. Imamen og Bandelederen. Kunne man få det bedre? Det er jo en ønske-overskrift til enhver kioskbasker, og den fik da også lov at køre på den måde i stort set hele dagspressen.

Jeg var ikke gået frem med min imam-kasket på hovedet, og jeg havde heller ikke henvendt mig til en bandeleder. Jeg var gået frem som en lokal beboer, der mente at se noget af det, som kunne gøres for at skabe de bedste betingelser for at Netto skulle komme tilbage. Og jeg havde henvendt mig til min nabo, som jeg ved, har en vis indflydelse i gadehøjde her i området, i håb om at han ville være med til at sende det signal til forretningen. Og det ville han. Længere var den ikke.

Men nu lå den jo så godt til politikere, så den ene efter den anden skulle straks vende det hvide ud af øjnene og begynde at kaste med skidt efter Abde og jeg. Skidt med sagen selv, for den var pludselig blevet ubetydelig. Nu havde man i stedet en overskrift-sælger med godt med punch. Og den slags skal man være en mere end almindeligt ansvarlig politiker for ikke lige at spinde lidt personlig profil på. Hvor er det trist og ynkeligt, at man i den grad mister fokus, når man har sat sig til rette på en politisk taburet, så man ikke længer kan se bolden for bare spillere.

Nu fik Abde heldigvis sagt på TV-Avisen lørdag aften, at han meget gerne så, at Netto åbnede igen, og dermed var budskabet for så vidt sendt. Derfor valgte jeg søndag at trække stikket ud i forhold til hele sagen og lade den ligge. Nu er budskabet sendt til Netto, politikerne har fået pudset deres glorie og imamen fra Nørrebro har igen fået vist, hvor ekstremistisk han er.